Man kan forholde sig forskelligt til det betimelige i Jyllands-Postens formål med at bringe Muhammed-tegningerne og til de efterfølgende politiske perspektiver i sagen, men når de nu engang er blevet bragt og har givet anledning til så megen misere, er det oplagt at gøre dem til genstand for undervisning.

Gennem en længere årrække har det været en ambition at få implementeret den internationale dimension i skolens undervisning. Det er dog groft sagt kun ganske få skoler, der er kommet længere end til nogle sprogbaserede udvekslingsprojekter mellem venskabsklasser. Årsagen hertil skal givetvis findes i, at det for alvor har været svært at se perspektivet i det internationale. Med den aktuelle situation er det problem vendt »over night«. Globaliseringen er med ét blevet konkret, og Danmark er blevet en del af den globale landsby.

I formålet for skolens religionsundervisning hedder det, at eleverne skal erkende og forstå, at den religiøse dimension i tilværelsen har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Skulle denne påstand tidligere have savnet et konkret udtryk, er det til fulde leveret af den aktuelle sag, og den kan så suppleres med to mindre, men ækvivalente sager fra den hjemlige andegård - nemlig den om Kvicklys sommersandaler med motiver af Jomfru Maria og Jesus, som måtte trækkes tilbage på grund af kirkelige protester, og den om en præst, som pludselig tog en 200 år gammel teologisk diskussion op og nær var blevet smidt ud af folkekirken, fordi den gav anledning til både faglig og folkelig opstand.

Det religiøse er efter en længere dvaleperiode igen kommet på den politiske dagsorden, og formålet med religionsundervisningen understøtter på udmærket vis formålsparagraffens intentioner om, at eleverne skal blive fortrolige med dansk kultur og have kendskab til andre. I skolen handler det i denne sag om at bevidstgøre eleverne om, hvor deres egne og andres tabuer er - lokalt, nationalt og globalt - så de kan håndtere ytringsfriheden med pli.