Når eleverne fra børnehaveklasserne sidder og leger på deres hems i klassen, forstyrrer de hele indskolingsgangen. Lokalerne ligger med åbningerne ud til gangen lige over for et lignende lokale. Det betyder, at man både kan se og høre hinanden.

»Når alle 1.-klasserne er til idræt samtidig, er her dejligt, for så er der mere ro på gangen«, siger Vita Birkeholm, børnehaveklasseleder på Hadsund Skole.

Hun fortæller, at alle prøver at tage hensyn til hinanden, og at man har dårlig samvittighed, hvis man arrangerer klappelege og dermed forstyrrer naboklasserne. »Skolen ser pæn ud, her er lyst, og vi har fået en stor, dejlig garderobe til børnehaveklasserne. Men det værste er, at hver gang man har sagt noget positivt, så følger der desværre noget negativt«.

»Det har været et hårdt år her, fordi man jo gerne vil gøre sit arbejde så godt som muligt. Og det er svært. Her er for eksempel ikke plads til, at vi kan sidde i rundkreds i klassen, og eleverne har stort besvær med at høre hinanden. Sommetider kan jeg heller ikke høre, hvad børnene siger, og jeg må så papegøje-gentage, hvad et barn har sagt, for at sikre, at de andre kan høre det«, siger Vita Birkeholm.

Da lærere og børnehaveklasseledere så tegningerne af den nye skole, opdagede de i første omgang ikke, at der ingen døre var ind til klasserne. Det ville de aldrig selv have valgt.

»Vi har haft repræsentanter med i byggeudvalget, og man har da nok lyttet, men så heller ikke mere. I vores team skrev vi ønsker ned, som vi afleverede, men det er i hvert fald ikke blevet hørt«.

»Det er jo ikke, fordi den gamle skole var noget specielt. Den var meget traditionel og temmelig slidt. Pudset faldt ned, men der var da ro til undervisning, og ingen blev syge af at være der«.

hl@dlf.org