Anmeldelse

Børneliv og læreplaner

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi omgiver os alle med børn i vor hverdag - uanset om titlen hedder: mor, far, pædagog, lærer eller psykolog. Men hvordan virkeliggør vi de pædagogiske læreplaner såsom serviceloven og bekendtgørelsen om temaer og mål i de pædagogiske læreplaner i vore daginstitutioner? Hvorfor er det ikke længere nok, at småbarnet trives og leger frit?

I nærværende bog - der er tænkt som en brugsbog - gøres rede for, på hverdagsdansk, hvordan teori og praksis kan belyse hinanden i de pædagogiske læreplaner, og der lægges vægt på følelsernes betydning for det gode børneliv. Vi lærer, så længe vi lever, og læreplaner følger med os, fra første gang vi bliver passet ude af andre end mor og far. Forfatteren gør opmærksom på, at det er forbundet med visse risici, at man har fået et lovkrav om pædagogiske læreplaner for vore meget små børn. Derfor må vi tillægge os et bredt og nuanceret læringssyn, der støtter børns trivsel, udvikling og læring. Dette sker ved hjælp af noget, som kaldes neuropædagogik, og som baserer sig på hjerneforskning og kognitionsteorier.

Det er naturligvis mest oplagt, at bogen bruges og læses af pædagoger i daginstitutioner og skoler, men forældre, lærere og psykologer vil naturligvis også få noget ud af at læse bogen. Det er en meget velskrevet og letforståelig bog med grundige figurer og sammenfatninger, så det er nemt at orientere sig hurtigt og herved bruge bogen som opslagsbog.

Powered by Labrador CMS