Folkeskoleforlig
0   304

Et forlig, der peger i forkert retning

Skolen vil blive drejet i retning af en undervisningsfabrik snarere end det læringsmiljø, der er brug for, og som kan fremme en læring med udgangspunkt i den enkelte elevs resurser, siger Lars Kolind, globaliseringsekspert

Folkeskolens fornemste opgave er - ifølge regeringsgrundlaget - at danne basis for, at danske virksomheder har en stærk konkurrenceevne på det globale marked.

Artiklen fortsætter under banneret

Også regeringens oplæg »Verdens bedste folkeskole - vision og strategi« til Globaliseringsrådet og det netop indgåede forlig mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne - der ændrer 1993-skoleloven på vitale punkter - er led i strategien.

Men ændringerne går i den forkerte retning, mener en kender af det globale marked, Lars Kolind, der blandt andet er næstformand for bestyrelsen i Grundfos.

De peger bagud mod industrisamfundet og styrker derfor akkurat ikke den danske konkurrenceevne i vidensamfundet.

Især ændringen af den første sætning i formålsparagraffen er et tilbageskridt. I 1993-loven står der, at skolen skal »fremme elevernes tilegnelse af kundskaber«. Nu skal der stå, at skolen skal »give eleverne kundskaber«.

»Det viser, at forligspartierne vil dreje skolen i retning af en undervisningsfabrik snarere end det læringsmiljø, der er brug for, og som kan fremme en læring med udgangspunkt i den enkelte elevs resurser«, siger han.

»Det er ikke nødvendigt at presse alle elever til at bestå den samme test. Hvis man vælger det skolesyn, så udnytter man ikke det brede læringspotentiale. Man lærer ikke ved at få fyldt viden på, men ved at tage udgangspunkt i de forskellige intelligenser og styrkesider, man har«.

Vidensamfundet kræver kreativitet

For i vidensamfundet drejer det sig ikke kun om fag-faglige kundskaber og færdigheder, men også om samarbejdsevne og kreativitet.

»Hvis man har en industrivirksomhed, hvor man producerer det samme dag for dag, så er det udmærket at fokusere på det faglige. Men nu er det videnvirksomheder, det handler om, hvor man hele tiden skal finde på nye ting. Man skal kunne arbejde sammen med andre faggrupper for at kunne skabe innovation«, påpeger Lars Kolind.

»Derfor er det uheldigt at lægge vægt på det faglige på bekostning af det tværfaglige, det kreative og dét at arbejde med værdier«, fortsætter han.

»Så udvikler man børn til job, hvor de kommer i direkte konkurrence med vietnamesere, som er villige til at arbejde for ti kroner i timen. Hvis danske medarbejdere skal have 250-500 kroner i timen, så skal de kunne det faglige, men også de andre ting«.

»Og her har folkeskolen en opgave - nu mere end nogen sinde - med at udvikle børnene i et bredere perspektiv, fordi de sidder så meget bag skærme i dag. De er mere isolerede end førhen, så de lærer i mindre grad de sociale og kreative færdigheder i fritiden«.

Regeringen har skudt sig selv i foden med skoleforliget, mener Lars Kolind. Det kan skyldes især to ting, siger han.

»Den vigtigste årsag er, at hvis man er opdraget i et industrisamfund - og det er vi alle - så er det naturligt, at man har et skolesyn, hvor man opfatter skolen som en fabrik, hvor eleverne er et råmateriale, der kommer ind i en pølsemaskine, hvor de bliver proppet med kundskaber, så de kan bestå en prøve«.

»Det er en klassisk industriel tankegang, og man kan ikke fortænke politikerne i, at de har sådan et skolesyn. De må tro, at deres forslag faktisk er et svar på globaliseringens udfordringer. Men efter min bedste overbevisning går det lige i den modsatte retning. Det er derfor, jeg bruger tid på at tale om det«.

»Den anden grund er de interessegrupper, regeringen lytter til. Det er gammeldags industrifolk, der gerne vil have ansatte, som gør, hvad de skal, og passer ind i de kasser, der former en organisatorisk pyramide«.

»Jeg siger så bare: Vi lever i et vidensamfund, og det er en helt anden mental model, et helt andet paradigme, en anden virkelighed. Dér skal man lave skole på en anden måde, ikke en undervisningsfabrik, men et læringsmiljø, der udfordrer den enkelte elev bredt«.

»Det er beskæmmende, at politikerne lytter så lidt til lærerne, som ved, hvad det handler om. Jeg mener ikke, de nødvendigvis skal rette sig efter alt, hvad lærerne siger, men de skal dog inddrages, når det er deres arbejdsplads, det drejer sig om«.

jvo@dlf.org


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind et hotelophold

5500_hotel _sixtus _middelfart _2017

Nu er sommeren rigtig tæt på, og det er derfor blevet finaletid i Folkeskolens sommerkonkurrence. Du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller inkl. middag og vin til en værdi af 7.500 kr. Deltag ved at følge linket: 

 Tricks