Forligsmagernes ord og handlinger

Formålsparagraffen skal ikke ændres, sagde ministeren. Nu har de vedtaget en ny. Testene skal være interne, diagnostiske prøver til skolebrug, sagde politikerne. Nu har de aftalt nationale test til kontrolsammenligning af skolerne

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Der er ingen grund til at se spøgelser, Anders! Der er ikke noget spøgelse«

Bertel Haarder på DLF's kongres i september 2005

Det er dansk tradition, at stort set hele Folketinget står bag folkeskoleloven, og 1993-loven havde da også opbakning fra alle partier undtagen De Konservative. Men for tre år siden brød regeringen aftalen og indgik forlig med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om en række såkaldte »faglige opstramninger« - først og fremmest indførelse af de obligatoriske trin- og slutmål.

Ingen ny formålsparagraf

Men formålet blev ikke ændret. Den var nemlig god, sagde undervisningsministeren.

Folkeskolens værdigrundlag

- »Formålsparagraffen udtrykker fortsat på meget fin vis folkeskolens værdigrundlag og angiver den overordnede indholdsramme for skolens arbejde med elevens alsidige personlige udvikling. Det handler om at lære noget, og det handler om at udvikle sig som menneske«.

Ulla Tørnæs i forordet til faghæfte 24, »Elevens alsidige personlige udvikling«, 2003

I skuffelse over, at formålet ikke blev ændret, stiftede en række personer omkring Dansk Folkepartis Søren Karup samme år »Kommissionen til forsvar for kundskaber«, som skulle arbejde for en ny formålsparagraf. Den 26. maj sidste år afviste Bertel Haarder kravet. »Kommissionen løber åbne døre ind, regeringsgrundlaget er ga-ranti for, at kundskaberne og fagligheden er på vej tilbage i skolen«, sagde han ifølge Jyllands-Posten.

Før folketingsvalget i 2004 havde Venstre og De Konservative heller ikke sagt noget om, at folkeskolen skulle have et nyt formål. Det står ikke i regeringsgrundlaget, og statsminister Anders Fogh Rasmussen, Venstre, fører »kontraktpolitik«. Vælgerne skal vide, hvad de stemmer på.

Men en plan var sat i gang. I maj sidste år afleverede professor Niels Egelund et bestilt notat med argumenter for en ny formålsparagraf, og undervisningsministeren begyndte på hamskiftet:

Socialdemokraterne var betænkelige:

Vi skal ikke ændre hver gang

- »Det er vigtigt med en bred diskussion. Folkeskolens formål er så betydningsfuldt, at vi ikke skal ændre det, hver gang der kommer en ny regering eller et nyt støtteparti.«

Christine Antorini, Socialdemokraterne, i Berlingske Tidende den 9. september 2005

Hvis vi skulle skrive en ny formålsparagraf

- »Hvis vi i dag skulle skrive en ny formålsparagraf, ville jeg skrive den anderledes«.

Bertel Haarder i Jyllands-Posten den 11. juni 2005

Midt i skolernes sommerferie hed det nu:

- »Jeg forestiller mig, at vi sætter kronen på værket og justerer formålsparagraffen, så den passer til den skolelov, vi har fået efter det store reformarbejde«.

Bertel Haarder i Folkeskolen den 8. juli 2005

En måned senere lød argumentationen:

- »Nu skal folkeskolen forberede til videre uddannelse. Det gør en meget stor forskel, det står der intet om i den nuværende formålsparagraf. Nu har vi en regering, der vil, at 95 procent af eleverne skal have en uddannelse efter folkeskolen. Det er nyt, og det bør præge formålsparagraffen.«

Bertel Haarder i Nordjyske Stiftstidende den 12. august 2005

Nationale testsammenligninger

Efter vedtagelsen af de obligatoriske trin- og slutmål i 2003 kom der fokus på test. Regeringen ville indføre tre test, og formålet var, sagde man, at hjælpe skolerne:

Bedre testmuligheder til skolerne

- »Vi skal sikre, at vore børn og unge lærer noget, de kan bruge. Derfor har vi indført bindende mål for, hvad eleverne skal kunne på bestemte klassetrin i folkeskolen. Og vi vil give skolerne bedre mulighed for at teste, om målene er nået«.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen i åbningstalen i Folketinget i oktober 2004

I december 2004 udkom en ny Pisa-rapport. Den dokumenterer, at der ikke er sammenhæng mellem skoleresultater og test. Undervisningsministeren brugte anledningen til at foreslå otte obligatoriske test i stedet for tre! Men de skulle udelukkende være til intern skolebrug:

Interne test til undervisningen

- »Der er ikke tale om eksamener eller flere prøver - test skal bruges internt af lærerne i tilrettelæggelsen af undervisningen, så de, der ikke klarer sig så godt, bliver identificeret. Så kan lærerne tilrettelægge undervisningen efter den enkeltes behov«.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs i Politiken den 7. december 2004

Da Bertel Haarder blev undervisningsminister, forsikrede han, at der ville blive tale om diagnostiske prøver:

Diagnostiske prøver

- »De nationale prøver, som desværre hedder test, er diagnostiske prøver. De har været brugt i årtier«.

Bertel Haarder i Politiken den 28. september 2005

Den 24. januar blev regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne enige om forslag til en ny formålsparagraf - og om nationale test, der sammenligner skoler

»Ledelsen i Danmarks Lærerforening er imod. De ser de samme gamle spøgelser«

Bertel Haarder i Politiken den 31. januar 2006

tt@dlf.org