DLF: Træk forliget tilbage

Folkeskolen er med stor hast ved at blive ændret i en retning, som er forskellig fra de værdier, der er formuleret i lærernes professionsideal. Det protesterede 2.500 tillidsfolk imod, for nu kan det være nok

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

2.500 tillidsfolk fra alle hjørner af Danmark var mandag i denne uge forsamlet i Odense Kongrescenter til stormøde om det nys indgåede forlig om folkeskolen.

Det er blot anden gang i DLF's 132-årige historie, at tillidsfolk er trommet sammen til stormøde. Sidste gang var for 18 år siden.

»Det er ikke hver dag, vi indkalder tillidsrepræsentanter til et stormøde. Det sker kun, når der er virkelig alvorlige ting på spil, som vi skal være sammen om og løse i fællesskab«, sagde lærerformand Anders Bondo Christensen.

Det alvorlige, der er ved at ske - som DLF ser det - er, at folkeskolen med stor hast er ved at blive ændret i en retning, som er forskellig fra de værdier, der er formuleret i lærernes professionsideal, og som har været formuleret i folkeskolens formål siden 1958 af brede forlig på Christiansborg med folkelig og faglig opbakning.

Stormødet endte med en udtalelse, hvor der står, at »lærerne i folkeskolen ønsker en god skole, derfor opfordrer vi politikerne til at trække det indgåede forlig tilbage«.

»Forliget er udtryk for et stærkt forældet skolesyn, som bygger på kontrol og ensretning«, står der videre i udtalelsen - og videre: »Fagligheden vil indsnævres mod det, der bliver målt og kontrolleret, til skade for den enkelte elev og det danske samfund«. Altså: Træk forliget tilbage, lyder det fra stormødet. I stedet opfordrer DLF »til en konstruktiv dialog om, hvordan der kan lovgives, så vi i praksis får mulighed for at styrke faglighed og kvalitetsudvikling i skolen«, slutter udtalelsen, der fik en stående applaus med på vejen.

Forlig fører til dårligere skole

DLF-formand holdt en tale, der også gav stående klapsalver. Han sagde, at en undervisning, der er styret af test, vil gøre livet lettere for lærerne. Men den vil gøre skolen dårligere.

»Hvis DLF havde været en traditionel fagforening, der kun kæmpede for løn- og arbejdsvilkår, så ville foreningen have sagt ja tak til test. For intet er nemmere end at undervise efter test. Med test og kanon bliver det nemt at være lærer«, tilføjede lærerformanden.

Når man alligevel har trommet 2.500 tillidsfolk til stormøde, skyldes det, at DLF ikke kun kæmper for bedre løn- og arbejdsvilkår, men også for en bedre skole. »Hvis vi sagde ja tak til forliget, ville vi gøre skolen en bjørnetjeneste, for forliget vil afprofessionalisere lærerne og dermed give eleverne en dårligere skole«, fastslog Anders Bondo.

Han påpegede, at det bedste grundlag for høj kvalitet i skolen er professionelle og engagerede lærere.

Selvfølgelig kan skolen blive endnu bedre, sagde han og opremsede en lang række forslag og initiativer, som DLF har fremsat over for Undervisningsministeriet og KL gennem de sidste par år, for eksempel styrkelse af undervisningen i naturfag og en halvering af antallet af dårlige læsere.

»Der findes et alternativ til det forlig, som regeringen nu er blevet enig med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om. Det alternativ har vi allerede beskrevet i 'Gør en god skole bedre' og andre steder, men politikerne har indtil videre ikke villet lytte til os. Det er det, det her stormøde skal - udbrede, at der er andre muligheder«, sagde Anders Bondo Christensen.

Bertels plan er et skråplan

Næstformand Stig Andersen var også på talerstolen, og også han blev klappet frem. »Nu kan det være nok«, sagde han, og det, der kan være nok, er det nys vedtagne lovforslag, der udtrykker »bureaukratiske kontrolforanstaltninger i et omfang, som man troede var utænkelige i Grundtvigs fædreland«.

Stig Andersen fastslog, at lærerne godt kan være enige i forligspartiernes målsætning om at styrke fagligheden, om at sikre kvaliteten i undervisningen og om at skabe en folkeskole, der matcher globaliseringens udfordringer. Men de midler, som forligspartierne forestiller sig, kan lærerne ikke godtage, understregede næstformanden.

»Faglighed er for regeringen at kunne bestå test, ser det ud til. Og kvalitet er kontrol og elevbeskrivelser. Og at matche globaliseringen er at blive bedre end Korea og Japan til udenadslære og paratviden«, sagde han.

»Bertel Haarder har en plan, men den er båret af et dybt konservativt, bagudskuende tunnelsyn. Det kan være, at forligspartierne siger: Skide godt, Bertel. Men vi siger: Om igen, Bertel. For planen vil fuldkommen ændre den måde, vi tænker og praktiserer skole på«, fortsatte Stig Andersen.

»Det er selvfølgelig også meningen, men meningen er ikke god nok. Bertels plan er et skråplan«.

Næstformanden opfordrede lærerne til at påvirke de politiske partier til at stoppe lovforslaget, der nu skal gennem tre behandlinger i folketingssalen.

Tillidsfolkene Anders Teglskov fra Århus og Steen Clausen fra Gladsaxe videregav idéer til, hvordan lærernes skolesyn kunne formidles til forældre, lokalpolitikere og borgere, for eksempel demonstrationstog rundt omkring i landet.

Inspirations- og informationsmateriale kan findes på www.dlf.org

Styrk skolen - drop forliget

2.500 tillidsvalgte i Danmarks Lærerforening forsamlet til møde i Odense mandag den 30. januar 2006 udtaler følgende:

Lærerne i folkeskolen ønsker en god skole, derfor opfordrer vi politikerne til at trække det indgåede forlig tilbage.

Forliget er udtryk for et stærkt forældet skolesyn, som bygger på kontrol og ensretning. Det vil give skolen dårligere mulighed for at styrke fagligheden. Al forskning viser, at fagligheden vil indsnævres mod det, der bliver målt og kontrolleret, til skade for den enkelte elev og det danske samfund.

Forliget vil ikke styrke elevernes muligheder for at begå sig i en global verden.

Forliget udviser dyb mistillid til lærere, skoler og kommuner og undervurderer forældrenes ønsker til skolen. Dialog og samarbejde vil blive erstattet af bureaukrati og fokus på rangordning.

Forliget er udtryk for manglende respekt for lærernes faglighed og engagement.

Vi finder det uforståeligt, at politikerne har siddet Danmarks Lærerforenings mange konkrete tilbud om medvirken til at udvikle faglighed og kvalitet i folkeskolen overhørig.

Vi opfordrer til en konstruktiv dialog om, hvordan der kan lovgives, så vi i praksis får mulighed for at styrke faglighed og kvalitetsudvikling i skolen.

Henrik Gjerløv, Løjtegårdsskolen i Tårnby, tillidsrepræsentant og med i kredsstyrelsen:

»Forliget er ikke godt. Det er langt fra den virkelighed, vi arbejder i. Vi forestiller os, at det er undervisningen, der er i centrum, men hvis tiltaget om handleplaner iværksættes, bliver det en tidsrøver, der vil gå ud over undervisningen. Bertel Haarder siger, at fagligheden skal højnes, men hvis politikerne tager tiden fra os, bliver der mindre tid til fagligheden.

Der bliver lagt op til en slags konkurrence, hvor man kan frygte, at lærerne vil spekulere i at få et højt gennemsnit. Andre lande misunder os, at vi har elever, der er glade for at gå i skole, elever, der er kreative og innovative, men med forliget vil vi få begrænset vores muligheder«.

Lotte Rasmussen, tillidsrepræsentant på Lundebakkeskolen i Næstved:

»Forliget vil hverken gavne eleverne eller lærerne. Kvaliteter i folkeskolen - såsom de sociale kompetencer og kreativiteten - vil forsvinde. Jeg frygter, at det hele bliver så styret, at undervisningen vil blive fokuseret på test. Jeg er enig i det, der er blevet sagt her på mødet, og jeg håber, at politikerne vil vågne op. Der har desværre ikke været meget fokus på forliget og konsekvenserne i medierne«.

Thomas Ringbro, tillidsrepræsentant på Mørdrupskolen i Helsingør:

»Der er værdier, man må holde fast i, men med forliget kommer det til at handle om ydre ting - ikke om indholdet, ikke om det udbytte, som eleverne skal have med sig. Jeg forventer, at det vil give nogle reaktioner både på skolen og udadtil. Her i dag får vi nogle input, som vi så bagefter kan vende med kollegerne«.

Hans Dam Jørgensen, Køge-Vallø-kredsen:

»Forliget er det seneste punkt i en lang række af nedgørelser af folkeskolen. Man er ved at ødelægge den gode skole, vi har. Det er et klart tilbageskridt. Men med mødet her i dag markerer vi vores utilfredshed«.

Pia Løkke, tillidsrepræsentant på Snøde Skole i Tranekær på Langeland:

»Jeg er bange for, at det er spild af tid med individuelle elevplaner. At det bliver bureaukrati for bureaukratiets skyld. Jeg har været lærer siden 1970 og har oplevet, at alt skulle decentraliseres. Nu skal alt centraliseres, fordi staten vil have kontrol. Da jeg blev lærer, var jeg stolt. Det var et kald, men nu bliver jeg i tvivl, fordi jeg hele tiden får at vide, at vi ikke gør det godt nok. Men det er ikke rigtigt, vi lærere skal tro på os selv.

Stormødet i Odense betyder, at vi går styrket herfra, at vi er enige om, hvad vi skal gøre her og nu og også på sigt. Og at vi står sammen«.

Anne Juul Christophersen, tillidsrepræsentant på Ballum Skole i Sønderjylland:

»Som det er blevet illustreret på mødet i dag, er man ved at dreje skuden i en anden retning med dette forlig. Jeg tænker især på brugen af test, og så er det skræmmende, at hovedformålet med folkeskolen bliver videreuddannelse. Mødet her er et statement fra DLF. Det er en fantastisk styrke, at så mange mødes, og jeg håber, at vi kan råbe politikerne op. Jeg skal nu hjem og holde møde med mine kolleger«.

Cai Kruse, tillidsrepræsentant på Hasle Skole, Bornholm:

»Man kan kun mene, at forliget er et tilbageskridt. Alt det, DLF har arbejdet for med den faglige uddannelse og det menneskelige aspekt, får et skud for boven. Der bliver lagt op til mere kontrol og sammenligning. Jeg er ikke bange for test, det har jeg aldrig været, men jeg er bange for, hvordan test bliver brugt«.

Cai Kruse ser frem til at få et materiale fra foreningen på stormødet, så han kan forklare konsekvenserne af forliget ordentligt til kollegerne.