0   91

Professionalitet kræver selvjustits

Lærernes professionsstrategi giver højere lærerløn og bedre karakterer til eleverne. Men hvis lærerne vil være topprofessionelle, kræver det, at de stopper med at dække over dårlige lærere, mener forsker

»Folkeskolelærerne forsøger ubetinget at lave mindst muligt«.

Cand.scient.pol. Lotte Bøgh Andersen lægger ikke fingre imellem, når hun skal præsentere sin ph.d.-afhandling, der handler om strategier i kampen for gode arbejdsforhold og professionel status. Hendes undersøgelse handler om dagplejere, lærere og offentlige tandlæger.

Artiklen fortsætter under banneret

»Det er legitimt for en fagforening at kræve, at medlemmerne skal have mest muligt i løn og lave mindst muligt, men det er ikke det eneste, I vil«, sagde Lotte Bøgh Andersen på en konference om professionsstrategi, som DLF havde indbudt samtlige kredsformænd til i sidste uge.

Lotte Bøgh Andersen har undersøgt effekterne af de strategier, som lærerkredsene bruger, når de forhandler arbejdsforhold for lærerne.

I begyndelsen af 90'erne kæmpede de lokale kredse for, at lærerne ikke arbejdede mere, end de fik løn for. I 1993 kom arbejdstidsaftalen, der delte lærerarbejdet op i Undervisning, Forberedelse og Øvrig tid - UFØ-aftalen.

»Selv om I dygtigt har forsøgt at sige, at den arbejdstidsaftale ikke var jeres idé, så var det lige så meget lærernes ønske, som det var KL's«, siger Lotte Bøgh Andersen.

Men ideen med at tælle alle arbejdsopgaver op på minutter gik ud over lærernes status i samfundet.

Lotte Bøgh Andersen mener, at det er grunden til, at DLF i 2002 vedtog 12 professionsidealer.

Hendes undersøgelser viser, at lærerne i de kredse, der lægger mest vægt på at mindske arbejdsbelastningen, også er dem, der underviser mindst. Mens lærerne i de kredse, der lægger vægten på, at de professionelle lærere selv styrer deres tid, underviser mere. Til gengæld får lærerne i de kredse, der bruger professionsstrategien, lidt mere i løn, og eleverne får også lidt højere karakterer.

Løn til professionen

Den unge forsker har grundigt gennemgået lærernes lokale løn- og arbejdstidsaftaler for at se, hvilke strategier der virker bedst.

»Jeres arbejdsbelastningsstrategi lykkes. I får snablen ned i kommunekassen. Undersøgelserne viser, at jo mere kredsene bruger den, jo mere koster en elev i folkeskolen«, siger Lotte Bøgh Andersen.

I de kommuner, hvor kredsene i højere grad lægger vægten på den professionelle lærerrolle, indgår kredsen og kommunen en såkaldt professionalismekontrakt. Lærerne lover at overholde en række normer og stoler på, at kommunerne ikke udnytter dem. Til gengæld anerkender kommunerne, at de professionelle lærere styrer deres egen tid.

»De ansatte lover at yde meget og gøre det godt. Men det koster også noget. Lærerne underviser mere. Men de får lidt mere i løn, og eleverne får lidt højere karakterer«, siger Lotte Bøgh Andersen.

Lærerkredsenes relative størrelse i forhold til kommunerne spiller ikke ind på lærernes løn og arbejdstid.

»Jeg havde forventet, at det betød meget, men det gør det ikke«.

Dæk ikke over kollegaen

Lotte Bøgh Andersen mener, at når kredse og kommuner, der indgår professionskontrakter, som begge får fordele af i form af bedre undervisning og højere løn - så vinder samfundet også.

Men det kræver noget af både kommuner og lærere.

Kommunerne skal stole på, at lærerne løser opgaven tilfredsstillende. Og kommunerne skal belønne lærerne for det med løn og status.

Lærerne skal til gengæld helt opgive at kræve arbejdstid til hver enkelt lille proces, og lærerne skal ikke dække over kolleger, der skulker eller er dårlige undervisere.

»I har ikke gjort jer klart, at det her kræver selvjustits. Hvis man sammenligner med tandlæger, så er det sådan, at hvis en tandlæge ser et dårligt arbejde, så ordner han det uden beregning. Bagefter ringer han den dårlige tandlæge op og fortæller ham, at sådan et arbejde ikke holder. Jeg har aldrig hørt en lærer sige: Hvis jeg ser et dårligt lærerarbejde, så retter jeg op på det, og så ringer jeg til elevens forrige lærer og fortæller, at her er det gået galt«, siger Lotte Bøgh Andersen.

Hun synes, at lærerne er midt imellem de offentlige tandlæger og dagplejerne, når det gælder om at vælge professions-strategien.

»Det er lidt uhensigtsmæssigt at have professionsidealet uden at have nogle sanktionsmuligheder. Det er uhensigtmæssigt at sidde fast i vadestedet. Der er nogle af jer, der har siddet ude i kredsene og skullet hjælpe et medlem, som I ved ikke er kvalificeret til at undervise. Der har de offentlige tandlæger været hårde. Har der været problemer to eller tre gange, så bliver de verfet ud. Det handler om en afvejning af de individuelle og de kollektive interesser. Den enkelte lærer har interesse i beskyttelse og sikkerhed, og det giver fagforeningen. Men som kollektiv har i ingen interesse i at beskytte de dårlige lærere«, siger Lotte Bøgh Andersen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet