Anmeldelse

Se på aberne i skoven

20 rytmiske sange

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Syng, spil og leg for førskolebørn og de mindste klasser.

20 nye sange, der alle ledsages af enten en legebeskrivelse, en dans eller en decideret spillesats. Dette sidste gælder for ni af sangene, der er arrangeret med enkle stemmer for stavspil, der dog i mange tilfælde vil kunne suppleres med fløjter. Disse henvender sig til målgruppens ældste børn.

Hæftets første sange er udprægede startsange; navnesange og sange med små bevægelser, der går på skift mellem deltagerne. Disse er opbygget med megen gentagelse og vil givetvis fungere godt i en børnehave- og 1. klasse samt naturligvis for førskolebørn.

Sangene er indspillet på cd i udmærkede versioner, velspillede og rare at lytte til. Det kan dog anbefales at tilegne sig sangene ved klaveret, fordi man så undgår det ensartede lydbillede, som cd'en kommer til at repræsentere. I de indspillede versioner mister sangene noget af deres karakter og bliver i enkelte tilfælde for meget mainstream børnepop.

Sangene vil, med deres store tekstmæssige spændvidde, være meget anvendelige i tværfaglige sammenhænge (vilde dyr, regn, butik, trolde og så videre).

En samling med meget iørefaldende og anvendelige sange.

Powered by Labrador CMS