Praktik-rod

Staten satte 60 millioner af, så kommunerne kunne sende praktiklærere på efteruddannelse. Men det skete kun i begrænset omfang. 400 praktiklærere kom af sted. Det skulle have været 1.100

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Specialisering - det er nøgleordet i de forhandlinger, der i øjeblikket foregår på Christiansborg om en ny læreruddannelse. Men ude på seminarierne og skolerne er nøgleordet professionschok - og det har det været, siden 1966-læreruddannelsesloven akademiserede læreruddannelsen og gav det skisma mellem teori og praksis, som rider studerende og nyuddannede lærere som en mare.

1998-loven forsøgte at rette op på det uden det store held, har det vist sig.

Der blev sat mere tid af til praktik med en ny praktikbekendtgørelse, der satte en indføring i selve professionen i centrum. En praktiklæreruddannelse blev oprettet af Undervisningsministeriet under Åben Uddannelse, og staten satte 60 millioner af over bloktilskuddene, så kommunerne kunne sende praktiklærere på den nye uddannelse.

Det skete bare kun i begrænset omfang. 400 praktiklærere kom af sted. Det skulle have været 1.100 i årene 2002-2005.

Praktikken virker ikke

Resultatet er, at bekendtgørelsens filosofi om, at praktikken skal forberede de studerende på læreriet, som svenskerne kalder det, altså indføre de studerende i det at være lærer, ikke er blevet alment kendt på skolerne.

»Det er meget forskelligt, hvordan man forstår praktikken ude på skolerne«, siger Poul Anker Møller, der er praktikleder på Nørre Nissum Seminarium, og som indtil nytår var formand for Foreningen af praktikledere ved lærerseminarierne. Bekendtgørelsen er klar nok, tilføjer han:

»Ifølge den er det vigtigt, at vejledningen i praktik kommer til at gå på, hvad det vil sige at være lærer, og ikke så meget på den næste times tilrettelæggelse. Vejledningstimerne skal være defineret som: Hvordan leder man en klasse, hvordan finder jeg mig selv og mit fag, og hvad finder jeg mig i, når jeg skal være lærer her på stedet eller i det hele taget«, siger Poul Anker Møller.

»Det er meget ærgerligt. Man havde intentionen, da man udarbejder lovgivningen, om, at nu skal man have opkvalificeret hele praktikområdet, sådan at der i princippet er praktiklæreruddannede folk på alle skoler, der ved nok om det. Men pengene, der er tildelt kommunerne, er populært sagt gået i kloakkerne mange steder, så mange skoler kan ikke leve op til bekendtgørelsen. Man har ikke det brede syn på, hvad praktik er«.

Praktiklæreruddannelsen virker

På mange skoler fungerer praktikken perfekt, siger Poul Anker Møller, og det kan typisk være steder, hvor der er en lærer, som har taget praktiklæreruddannelsen, og som nu fungerer som koordinator for praktikken på skolen.

At de studerende efter 1998-loven skal i praktik i fire linjefag, har ikke gjort det nemmere. Mange flere lærere er nu involveret i praktikken.

»Vi er oppe på en 8-900 lærere per seminarium, der skal være i gang hvert år, så det er jo et stort projekt. Man må håbe på, at bare det, at man selv er lærer, er nok til, at man kan være praktiklærer. Men sådan er det ikke altid. Det, der kan være svært at forstå, er, at når man har en studerende i praktik i matematik, så er man ikke længere kun matematiklærer, man er praktiklærer, og det er noget andet«.

Praktik er nemlig et fag, som de studerende skal lære på samme måde som andre fag på seminariet. Der er eksamen i faget, som ligger ude på skolerne, og man kan dumpe eller bestå.

»Alligevel er der forskellige opfattelser af, hvordan man skal undervise i praktik. Nogle har mesterlæreopfattelsen, der siger: Se, hvordan jeg gør, og lad os snakke om det. Andre lægger op til den reflekterende måde: Lad os tænke over det her i fællesskab og se, om vi kan udvikle det, vi ved på forhånd fra seminariet. Det tredje synspunkt er, at man prøver på at gå til sagen og sammen med den studerende undersøger: Hvad er det, du kommer med i din egen rygsæk fra din egen skoletid, og hvordan kan vi så ændre de metoder, der ikke passer til den nuværende skole«.

Praktikanten efterligner sin gamle lærer

Poul Anker Møller anbefaler en blanding af de sidste to modeller.

»Der sker nemlig meget ofte det for unge lærere, at de træder ind og kommer til at reagere på samme måde, som de oplevede deres egen hr. Hansen gjorde. Altså: Hvis hr. Hansen skældte ud på den måde i den situation, så kan jeg også gøre det. Det virker bare ikke, fordi en række faktorer omkring 'hr. Hansen' ikke er der længere. Og så er det, at mange unge lærere kører trætte i det. De har ikke under deres uddannelse fået ryddet ud i deres gamle skoleopfattelser«.

Nye pædagogiske teorier og metoder på seminariet hjælper, men det er i praktikken, metoderne bliver håndgribelige.

»Man skal finde ind til sin egen måde at være sig selv på, og derfor må praktiklærer og studerende reflekterer over: Hvad er det egentlig, der sker, når en elev reagerer på den måde, når jeg gør sådan? Hvad er gamle vaner, og hvad er der af nyt, som jeg kan udvikle?«

Det bedste ville være at få flere lærere på praktiklæreruddannelsen, der har vejledningsformer og lærerprofessionalitet i fokus. Desuden er det en god idé, at man på den enkelte skole udarbejder et praktikmål for skolen, mener Poul Anker Møller.

»Så man har diskuteret igennem i pædagogisk råd og på lærerværelset: Hvad er det, vi vil med praktik, og hvordan får vi det udmøntet på vores egen skole? Så man har en holdning til det. Der hvor man har gjort det, har praktikken forandret sig til noget synligt bedre. Det har vi set eksempler på«, siger han.

»Som praktikant skal man finde ind i skolens etik. Man skal finde ind i omgangsformerne på skolen. Hvad er det, man må her?«
Powered by Labrador CMS