Som tidligere elev i det canadiske skolesystem har jeg nogle kommentarer til Henning Jørgensens indlæg »Canadisk succes« i Folkeskolen nummer 1-2. Han vil på baggrund af et besøg på fem canadiske skoler ændre hele den danske folkeskole.

Jeg har haft hele min skolegang på skoler i Edmonton, Canada. Jovist er der nogle ting, der er bedre i Canada, for eksempel læsning. Jeg mødte ikke i mine 12 år i systemet andre elever, som ikke kunne læse. Generelt er der meget stor fokus lige fra 1. klasse omkring det akademiske aspekt af elevernes skolegang. Det, der ikke findes i Canada, er almen dannelse, eller elevens alsidig udvikling. Det sociale miljø i klassen var og er ikke interessant for lærerne. Personligt kendte jeg ikke ret mange, som var glade for at gå i skole.

En af grundene til, at jeg sammen med min canadiske kone valgte at flytte tilbage til Danmark, var folkeskolen. Vi ville have, at vores børn skulle have en god oplevelse af skolen i modsætning til den, vi følte, vi selv havde. Det kan godt være, at de canadiske lærere siger, at de er glade og tilfredse, men personligt ville jeg synes, at det var dødens pølse at stå med enten det samme klassetrin eller det samme fag dag ind og dag ud i de 36 år, jeg har tilbage som lærer.

Jeg synes, at vi som samfund må se på de mange positive egenskaber, der er ved vores folkeskole, og holde fast i dem. Vi kan vel altid supplere med nogle guldkorn, som vi får ved at se ud over landets grænser. Men græsset er ikke altid grønnere ...