I et indlæg i Folkeskolen nummer 1-2, »Det oversociale element«, skriver Peter Holst, at han ønsker større krav fra undervisernes side. Han mener især, at seminarielærerne er for oversociale i deres bedømmelse af de studerendes opgaver. De lader med andre ord for mange dårlige opgaver slippe igennem. Disse dårlige opgaver er ifølge ham med til at underminere læreruddannelsen.

Der skabes en kultur, der »ikke stiller høje nok krav til de studerende«. En kultur, vi ifølge Peter Holst som lærere tager med os ud i folkeskolen og giver videre til eleverne, hvilket »skaber børn, der ikke får det at vide, hvis de gør noget forkert«.

Underviserne på seminarierne hører meget for tiden omkring for eksempel gruppeeksamener, men hvad med, om vi studerende greb i egen barm og satte spørgsmålstegn til vores egen holdning til studiet?

Peter Holst anklager underviserne og censorerne for ikke at sige til, når nogen »afleverer usammenhængende opgaver«, men hvor ligger skylden for de usammenhængende opgaver? Det er jo os studerende, der finder litteratur, problemformuleringer og i sidste ende skriver dem. Derfor er det vel også vores skyld, hvis de er usammenhængende.

Han kræver, at der stilles »nævneværdige faglige og studiemæssige krav« fra seminariernes side, men hvad om vi selv stillede disse krav? Vi kunne endda begynde at tilskynde andre til selv at stille disse krav.

»Kun sportsidioter hopper over, hvor gærdet er højest«, spøger vi med på Københavns Dag- og Aftenseminarium, men måske skulle vi som kommende lærere en gang imellem springe over, hvor gærdet er højest. I stedet for at skyde skylden på seminarierne og kalde dem »en parkeringsplads for dårlige studerende«. Det er vores uddannelse og vores fremtid i folkeskolen, derfor er det vel også vores eget ansvar.