Et fag, der er meget mere end læsning

De tosprogedes interesser er ikke blevet varetaget af ministeriets læse­­udvalg, mener Merete Søndergaard, lektor på Aalborg Seminarium

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dansk som andetsprog er klart et sprogfag. Det er på linje med tysk og engelsk og har som disse også en kulturel dimension. Det gælder for faget både i folkeskolen og på seminariet. Målet er, at eleverne udvikler kommunikativ kompetence både skriftligt og mundtligt.

Sådan cirka kunne en definition af faget lyde. Det blev indført i læreruddannelsen i 2001 og er siden 1993 indgået i undervisningen i folkeskolen.

»Det handler blandt andet om, at alle lærere er forpligtet i fremtiden til at have det med som dimension i de andre fag. Lige fra natur/teknik over hjemkundskab til historie«, fortæller Merete Sønder­gaard, lektor på Aalborg Seminarium og underviser i dansk og dansk som andetsprog.

Hun har også indtil her i januar været repræsentant for linjefaget dansk som andetsprog i Dansklærerforeningens Sektion for Videregående Uddannelser. Det stopper nu, fordi man har oprettet en faglig forening for dansk som andetsprog.

»Man ser for eksempel på, hvad det er for et sprog, man bruger, når man skal lære matematik. Fagbegreberne er 'lette' at få styr på, for dem forklarer matematiklæreren jo, men der er andre ord i sammenhængen, der er svære. Ord, som man tror, eleverne kan, men som de reelt ikke har erfaring med. Det gælder især for de tosprogede elever, men også for nogle af de danske elever«.

Som Merete Søndergaard siger, så er faget måske nok et nyt fag, men det er ikke et nyt fagområde, da der har været tosprogede børn i Danmark siden 1960'erne.

Skal ikke druknes i dansk

Eleverne har brug for både at tilegne sig det danske sprog og at kunne bygge videre på deres sproglige kompetencer på modersmålet.

»Men mange politikere mener desværre, at dét, der tæller, er at bade eleverne i dansk sprog. Det bliver nærmest en sprogdrukning. De tror, at jo mere dansk man hører, jo bedre, men sådan fungerer det ikke. Man skal bygge videre på barnets erfaringer med sprog, bygge bro«, mener Merete Søndergaard.

»I stedet for at drukne de tosprogede elever i dansk skal man hellere støtte det sprog, de kan i forvejen. Hvis eleverne har dannet begrebet på modersmålet, er det meget lettere at knytte det til det danske ord end at begynde helt forfra. Og hvis barnet ikke har begrebet på forhånd, så begynder man forfra på dansk. Men hvis barnet én gang har 'knækket koden', så kan man bygge videre«.

Det bedste ville være at undervise de sent ankomne tosprogede elever både på modersmålet og på dansk. Altså for eksempel undervise i matematik på somali for en somalisk elev og så også på dansk, mener hun.

»Vi behøver bare at prøve at forestille os, hvordan vi selv ville opleve det, hvis vi skulle lære fag på et andet sprog. Man underviser jo danske børn eksplicit i dansk, hvorfor synes man så ikke, at andre børn skal undervises i og på deres modersmål og så i dansk som andetsprog«, spørger hun.

Eksempler fra praksis

Sprog er meget mere end grammatik, mener Merete Søndergaard. Derfor skal man give eleverne lyst til at undersøge det, så det bliver sjovt at lære. Man kan for eksempel introducere et sprogligt fænomen, bruge det, evaluere dét, man gør, se på, hvad man har arbejdet med, og hvordan det kan bruges.

»Der er forskel på, om Peter driller Ulla, eller om Ulla driller Peter, og om det skete i dag eller i går. Det skal man lære. Man skal bruge sproget, træde et skridt tilbage og se, hvad det var, man gjorde. Det kan man også gøre med danske børn - tale om hvad det er for en tekst, de har skrevet, hvilken genre og hvilket sprog de har brugt«.

I læreruddannelsen bruger hun hele tiden eksempler og praksis fra folkeskolen i undervisningen. Læreruddannelsen skal kobles til noget konkret - hele tiden, mener hun.

Et sprog i forandring

At undervise i dansk som andetsprog i folkeskolen er noget ganske andet end den ordinære danskundervisning. Der er brug for at arbejde metodisk på en helt anden måde. Men ifølge Merete Søndergaard er det en stor fordel at have både dansk og dansk som andetsprog, fordi der er meget inspiration at hente i faget, som også danske elever kan have glæde af.

»På seminariet handler faget om at give de studerende viden om andetsprogstilegnelse, analyse af børns sprog, læsning og skrivning på andetsproget. Vi arbejder også med kulturforståelse, men det er sprogdelen, der er det centrale. De studerende skal blive gode til at beskrive børns sprog, så de kan arbejde med tilegnelsen. De skal lære at se elevernes sprog som et sprog under udvikling i stedet for som et mangelfuldt dansk. Det er et sprog i forandring«.

»Målet er selvfølgelig, at de tosprogede børn lærer dansk, men ikke ved hjælp af en fejlfindingspædagogik. Barnet skal finde ud af, hvorfor det ikke hedder 'må jeg gå i toilettet' for eksempel. Det gælder om at finde barnets sproglige vækstpunkter«.

De studerende ser også på undervisningsmaterialer, øver sig i at få ideer og skabe selv. At udforme deres egne undervisningsforløb.

Uenig med læseudvalget

Merete Søndergaard har svært ved at forstå ministeriets læseudvalg, der i sin rapport fra november anbefaler, at man nedlægger faget på seminariet og udelukkende tilbyder det til sent ankomne tosprogede elever i folkeskolen. Udvalget ønsker desuden at styrke læsning både i folkeskolen og i læreruddannelsen og at sprog-screene de treårige.

»Det er rigtigt, at læreruddannelsen er alt for fyldt, men her fjerner man viden om, hvordan man tilegner sig et sprog. Faget er meget mere end læsning. Der er mundtligheden og skriftligheden. At læse, lytte, tale og skrive. Det er alt for snævert at opfatte det som læsning, og sådan ser jeg læseudvalgets rapport«.

Hun mener grundlæggende, at udvalget har manglet nogle til at varetage de tosprogede børns interesser, og hun savner simpelthen noget om tosprogedes læseundervisning og sprogtilegnelse i rapporten.

»Jeg synes, der er en underlig holdning til de tosprogede elever. Nærmest som om det er okay, at de er her og har et andet sprog, bare de kommer over det. Bare vi ikke kan høre det«.

»Det er fint, at faget skal indgå som dimension i alle fag, det er bare ikke nok. Der er også behov for eksplicit at arbejde med faget. Det peger evalueringer også på. Derfor er det vigtigt at bevare linjefaget«.

»Man kan da godt screene de treårige, men man skal have en handlingsplan så. At teste er fint, men det er altid et punktnedslag. Måske vil screeningen synliggøre noget, men så skal der også være resurser til at gøre noget. Man skal ikke bare lappe på børnenes delkompetencer«.

Anbefaling for tosprogede børn

- Den almindelige undervisning skal kunne rumme alle elever med forskellig sproglig baggrund.

- Basisundervisning i dansk som andetsprog målrettes alene sent ankomne indvandrere.

Læseudvalgets anbefaling - fra rapporten

Behov for en forklaring

»Jorden«. Hvad er det? Ja, det kommer an på konteksten. Der kan være tale om jordkloden - planeten Jorden - eller om den jord, man kan plante sine potteplanter i, eller det jordstykke, en landmand dyrker. Og endelig kan man jo gå under jorden. Altså »jorden« som begreb og som ord kan godt behøve en forklaring.

Folkeskolelovens paragraf 5, stykke 7

»Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i børnehaveklassen og i 1.-10. klasse«.

»Men mange politikere mener desværre, at dét, der tæller, er at bade eleverne i dansk sprog. Det bliver nærmest en sprogdrukning«
Powered by Labrador CMS