Det skal ikke være et følefag

Undervisningsminister Bertel Haarder var ikke glad for resultatet af to lektorers undersøgelse af kristendomsfaget. Han vil ændre fagets formålsbeskrivelse

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Peter Green Sørensens og Irene Larsens undersøgelse af kristendomsfaget viser det sig, at det ikke er alle bibelhistorier, der lagres lige godt i de unges hjerner. Til gengæld står spørgsmålet om, hvad de unge selv tænker og føler, stærkt i faget.

På den baggrund udtalte undervisningsminister Bertel Haarder til Kristeligt Dagblad, at han vil have ændret formålsbeskrivelsen for faget ved først givne lejlighed.

»Jeg ønsker en præcisering af, at de bibelske fortællinger står centralt. Og en præcisering af, at kristendomskundskab hverken er et følefag eller et livsanskuelsesfag, men derimod et kulturfag«, sagde han til avisen.

Peter Green Sørensen og Irene Larsen mener dog, at ministerens reaktion bunder i, at han er blevet præsenteret for en upræcis gengivelse af deres resultater.

»Det er ikke rigtigt at hævde, at de bibelske fortællinger er underprioriterede. De udgør et af de fire mål for faget, og vores oplevelse var, at lærerne i høj grad genfortalte historierne, at og eleverne huskede mange af dem, om end der også var huller i deres viden«, fortæller Irene Larsen.

»Præsterne vil nok altid sige, at eleverne ikke ved nok, men det dækker over, at børn i dag ikke er opdraget til at reproducere viden. Vi oplevede, at de havde hørt fortællingerne og brugt dem som afsæt. De husker det, der er centralt for dem, resten smider de væk. Og det er jo i virkeligheden bare et udtryk for, at de opfører sig som alle os andre - de er selvstændigt tænkende individer«, tilføjer Peter Green Sørensen.

folkeskolen@dlf.org