Et fag med mening

Elever bruger kristendomsfaget til at finde egen identitet og forstå verden omkring sig, mener Peter Green Sørensen og Irene Larsen, der har undersøgt faget

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad er meningen med livet? Hvem er jeg? Og hvorfor er de andre, som de er? Det er de helt store spørgsmål, der bliver vendt i kristendomskundskab. Og eleverne vil nødigt undvære faget, for der er ikke andre steder, de kan vende tankerne om livet, døden og troen.

Lektorerne Peter Green Sørensen og Irene Larsen, Frederiksberg Seminarium, har undersøgt kristendomsfaget på tre sjællandske skoler, og for dem er der ingen tvivl om, at undervisningen har betydning og berettigelse.

»Elevernes viden om kristendom er klichefyldt og ikke altid sammenhængende. Men de reflekterer over det, de lærer, og kristendommen får betydning for det, der optager dem i forvejen. De bruger den som en slags tydning i forhold til tilværelsen«, siger Irene Larsen.

De har interviewet elever fra 3., 6. og 9. klassetrin, deres lærere og skoleledere for at afdække, hvilket udbytte eleverne får af undervisningen, og hvilken betydning faget har for kristendommens placering i børnenes liv. Og mens der ikke er tvivl om, at faget ruster eleverne til at tage stilling, så er kristendommens placering mere usikker.

»Jeg vil ikke sige, at jeg er decideret kristen. Jeg vil heller ikke sige, at jeg er decideret ovre til den med at genfødes efter døden. Jeg tror da på en blanding af det hele«, siger en af de interviewede piger fra 9. klasse.

Frit valg på alle hylder

Eleverne betragter religion som noget, de kan vælge til og fra, og kristendommen kan man hente ind og skære ud af sit liv, ligesom man gør med en læge, en kæreste eller et nyt idol. Der er ingen af eleverne, der betegner sig selv som kristne. Kristentro, det er noget, andre har.

»Eleverne bliver hverken mere eller mindre kristne af kristendomskundskab, men de udvikler sig ved at lære også om andres religion. Og skolens formål er jo at bidrage til den enkeltes læring og forståelse af den religiøse dimension. At alle dele af kristendommen ikke gør lige stort indtryk, viser jo netop, at de ikke er ukritiske over for det, de bliver præsenteret for. Det kan ikke være et problem for skolen, kun for kirken«, siger Peter Green Sørensen.

En del elever forbinder kristendommen med danskhed og mener, at de lærer noget om det at være dansk. Andre peger på større forståelse for andre mennesker og deres opførsel. Og som i andre sammenhænge er der stor forskel på, hvor dybt refleksionerne stikker. For nogle handler det om at kende andres leveregler, »så man for eksempel ikke serverer en leverpostejmad for en muslim«.

Engagement, men ingen bøger

I undersøgelsen har Peter Green Sørensen og Irene Larsen også set på, hvordan lærerne griber kristendomskundskab an, og hvilke vilkår faget har på de tre skoler. Og her er de delt mellem forargelse og begejstring.

»Det var rigtig godt at se, hvor engagerede lærerne var i faget. De har virkelig taget 'Fælles Mål' til sig og ser den som en god inspirationskilde. Man hører tit, at lærerne ikke gør deres arbejde og bare lader fagene drukne i tværfaglige temaer, men det var absolut ikke det, vi oplevede. Problemet er bare, at de begrænsede midler gør det svært at gennemføre den gode undervisning«, siger Peter Green Sørensen.

Mange steder har lærerne ikke kristendomskundskab som linjefag, og da der ikke er penge til efteruddannelsen, og der ofte ikke udbydes kurser, er der ikke meget hjælp at hente for lærerne. Samtidig oplevede de to lektorer stor mangel på undervisningsmaterialer.

»En af lærerne sagde, at hun ville ønske, at hun kunne give en bog til hver elev. For den store nye forbedring på skolen består i, at man nu har investeret i ét klassesæt kristendomsbøger til 3. klasse, som 3., 4. og 5. klasse skal deles om. Og at det står så dårligt til i et så rigt land som Danmark, det havde jeg faktisk ikke forestillet mig«, siger Irene Larsen.

Irene Larsen og Peter Green Sørensens undersøgelse er gengivet i bogen »Nogle historier gemmer jeg lidt for livet« fra Religionspædagogisk Forlag.

Powered by Labrador CMS