Folkeskolens leder:

Lokale legekammerater

Underrubrik

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ghettoskoler. Karakterer siger ikke noget om undervisningens kvalitet, men om elevernes sociale baggrund, forklarer forskerne igen og igen. Jamen, det ved forældrene godt. De fravælger ikke Holmegårdsskolen i Kokkedal, fordi de tror, der er noget i vejen med undervisningen. De fravælger den, fordi de ikke ønsker, at deres børn skal gå i klasse med de børn, der går på skolen.

De fleste forældre ønsker, at deres børn skal gå i skole i nærområdet. At de skal gå i skole, dyrke fritidsinteresser, have deres venner og leve deres liv dér, hvor de bor. Det giver større mulighed for sammenhæng i hverdagen, så børnene har et fast grundlag at udvikle sig ud fra. Men hvis man bor et sted, hvor man ser de store skolebørn drive rundt i grupper og begå småkriminalitet, så er det naturligt, at man sørger for, at ens eget barn finder sine venner i et andet kvarter, ved at sende det til en anden skole.

Men gode lokaler, dygtige lærere og spændende projekter kan ikke alene tiltrække de resursestærke forældre og deres børn. De gode kammerater skal også være der.

At forældre er villige til at betale for at få deres børn til en anden skole end den, de hører til, viser, hvor stærke kræfter den lokale folkeskole er oppe imod. Ligesom kløften mellem de sociale lag bliver større og større, vokser også kløften mellem folkeskolerne, og det er ærgerligt, at vi går glip af den udvikling, det giver både socialt stærke og socialt svage elever at gå på en skole, hvor eleverne er forskellige. Men ingen kan bebrejde forældre, at de ikke vil »ofre« deres børn for at gøre den lokale skole bedre og løse et af de største danske samfundsproblemer.

Heller ikke lærere og skoleledere kan løse det problem alene. Men måske kan man nogle steder opnå så god kontakt med lokalområdets forældre via daginstitutionerne, at man kan få bevidste og engagerede forældre til en hel årgang (uanset etnisk oprindelse) fra én børnehave til at skrive deres børn ind sammen mod et løfte fra skolen om, at de kommer i klasse med hinanden. Så kan man måske danne naboklassen i samarbejde med en anden børnehaves forældre. Det er ikke let, og det klares ikke ved at appellere til forældrenes ønske om at støtte den lokale folkeskole. Men hvis man ud over god undervisning kan love dem et godt blandet udvalg af lokale legekammerater til deres børn, har man måske en chance. Især hvis det som i Kokkedal ikke er gået helt galt endnu - her er skolen stadig fuld af velfungerende børn fra lokalområdet, men skolen har fået så dårligt et ry, at halvdelen af de nye årgange søger andre skoler.

Lad os være ærlige og sige, at det handler lige så meget om, hvilke klassekammerater forældre ønsker for deres børn, som om undervisningskvalitet, og så er det den udfordring, vi skal tage op.

lkp, kara