Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Skolebestyrelser går til valg

Praktisk skoleledelse.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Så er valgkampen i gang, der deles orienteringsmaterialer ud til forældrene, der afholdes valgmøder, og der vil på flere skoler blive afholdt valg. Valget gælder medlemmer til skolebestyrelserne rundt om på landets skoler. Ser vi på valgdeltagelsen ved skolebestyrelsesvalgene, må man nok sige, at skolebestyrelser ikke har været den store succes, men det må ikke være det eneste kriterium. Et andet nok så vigtigt kriterium er at se på de eksisterende skolebestyrelsers sammensætning. Det har været min oplevelse med skolebestyrelser på tre skoler, at de har bestået af forældre, elever og medarbejdere, der alle har villet noget med deres lokale skole. De har bestået af mennesker, der har haft et stort engagement, der har haft et meget bredt erfaringsgrundlag, og som har været værdifulde sparringspartnere. Der er ingen tvivl om, at bestyrelserne kan være og ofte er skolens vigtigste organ, men det forudsætter, at de forældrevalgte er forældre, der har erfaringer fra forskellige dele af erhvervslivet. Det er en forudsætning, at det er attraktivt for forældre at sidde i bestyrelsen, og det skal være attraktivt for forældre fra alle dele af det omgivende samfund at være medlem af skolebestyrelsen. Det kræver, at skolebestyrelsen har betydning, at skolebestyrelsen har et råderum til beslutninger og prioriteringer.

Der er ingen tvivl om, at da skolebestyrelsen i slutningen af firserne så dagens lys, var der en del skepsis blandt skolens personale fra høj til lav. Der blev også enkelte steder taget nogle livtag med og afprøvning af skolebestyrelsens kompetence. Der var enkelte bestyrelser, hvor forældregruppen fandt det vigtigt at prøve at vedtage principper på tværs af medarbejder- og lederønske. På trods af disse fødselsvanskeligheder er det min oplevelse, at skolebestyrelsen, på de forskellige skoler, er blevet et vigtigt forum for drøftelse, sparring og udveksling af erfaringer. Skolebestyrelserne er med andre ord på fineste vis kommet over den skepsis, der var på de lokale skoler. De forældrevalgte er, som tidligere skrevet, engagerede og vigtige aktører, der samarbejdes i skolebestyrelsen, og afstemninger ses stort set ikke. Man drøfter sig frem til enighed.

Som skoleleder oplever jeg skolebestyrelsen som det vigtigste sted, hvor jeg kan få sparring ud over den pædagogiske sparring, jeg får fra skolens personale. Det har været meget vigtigt, at de forældrevalgte i skolebestyrelsen også har haft det ledelsesmæssige med fra deres erhvervsarbejde. Det har været en guldgrube i en periode, hvor der har været større og større fokus på ledelse i folkeskolen. Jeg har oplevet, at skolebestyrelsen kan være andet og mere end alene et sted, hvor de forældrevalgte betragtes som forældre, og det kun er forældrerollen, der er interessant.

Jeg ved, at skolebestyrelsesmedlemmerne synes, at de udfører et spændende og vigtigt arbejde, og de oplever, at der er mulighed for at være med til at gøre en forskel.

Hvordan ser det ud i fremtiden. For mig at se er der truende skyer, der er ved at trænge ind fra øst. Der kommer flere og flere centrale beslutninger fra Undervisningsministeriet, beslutninger, der fjerner det lokale selvstyre og muligheden for at skabe en lokalt forankret folkeskole. Centrale beslutninger om fordeling af lektionerne, samtidig med at resurserne til skolen bliver mindre, gør, at det lokale råderum formindskes. Senest ser det ud til, at vi også kan forvente, at der skal lovgives om mobning. De lokale skolebestyrelser vil opleve, at skolen har så travlt med at implementere de centrale beslutninger, at der ikke er overskud eller tid til lokale beslutninger. Der er med andre ord meget, der tyder på, at det ikke alene er det økonomiske råderum, der formindskes, men også det råderum, der kræver menneskelige resurser. Det er svært at spå om fremtiden, og jeg vil blive glad, hvis min spådom om, at skolebestyrelsen vil visne og blive til et kageudvalg, viser sig ikke at holde stik.

»Jeg ved, at skolebestyrelsesmedlemmerne synes, at de udfører et spændende og vigtigt arbejde, og de oplever, at der er mulighed for at være med til at gøre en forskel«