Samspillet imellem skriftsprogets elementer og billedsprogets helheder er fundamentalt stof i skolens sprog- og erkendelsesundervisning. Men selv om børn og unge er storforbrugere af billeder, så er skolen domineret af ord, og derfor findes der mange materialer, ja, selv prøveopgaver, der skal få vredet ord ud af billeder, men kun få, der lægger op til at skabe billeder af ordene.

Derfor er "Natmaleren Ib" bygget på en velkommen idé, idet læseren på baggrund af bogens historie selv skal illustrere.

Men ideen bliver ikke helt forløst. Bogen er præget af at famle i pionerland. Historien om pigen Ib, der elsker at give farverne liv i eventyrlige billeder, bliver aldrig helt forløst som historie, både fordi den gør det overtydeligt, hvad læseren eventuelt kan tegne, og fordi den slingrer en kende imellem en fortælling i tredje person og nogle indskudte henvendelser i anden person.

Der er anslag til en mere frigjort komposition, som adskiller historien og den pædagogiske henvendelse til læseren, idet der er "opgaveforslag" nederst på hver side.

Forfatteren har sjove ideer, der kan tegne både personer og skabe handling, men får ærgerligt nok begge dele sløret af direkte og indirekte henvendelser til læseren, ikke som læser, men som kommende illustrator.

Bogen vil kunne tjene som inspiration i dansk- og billedkunstundervisningen i indskolingen og på mellemtrinnet.