0   238

Overdrevet med bederum

Der er ingen grund til at have et bederum på skolen, man kan bare bede derhjemme, mener en gruppe muslimske piger

Tre muslimske piger fra 8.a og en fra 7.ab er enig med skolelederen. Der er ingen grund til at have et bederum, som en gruppe piger fra 10. klasse har ønsket.

Artiklen fortsætter under banneret

»Det er vildt overdrevet«, mener Nada Aldamim. Og hendes lillesøster, Lala Aldamim supplerer: »Man kan godt nå at bede to gange om morgenen. Og de får fri klokken et eller to, så de kan sagtens nå at bede«.

De fire piger fortæller, at man godt kan få lyst til at bede, hvis man ser mange piger, der beder. Så hvis der var et bederum, ville de nok bruge det, men der er altså ingen grund til at have det.

De fire piger sidder i udskolingens sofagruppe. De er meget forskelligt klædt. Fatima Sayed har gulvlang sort dragt på og hvidt tørklæde. Hendes kusine og veninde, Batoul Sayed, har tørklæde og jeans på. De to søstre Nada og Lala Aldamim har ikke tørklæde på. Nada har armybukser på, og Lala er i sorte bukser, sort bluse og brusende udslået hår.

De har ikke den store forståelse for de piger, der går i moderigtigt stramt tøj og så tørklæde.

Fatima Sayed fortæller, at hun tog sin dragt på i 6. klasse og har gået i den siden.

»Jeg vil gerne have den på. Det er godt, at den dækker hele kroppen«.

Hun har en enkelt gang været ude for, at en gammel mand i Helsingør bad hende om at tage noget ordentligt tøj på.

»Det er den eneste gang, det er sket. Men jeg går da heller ikke over til danskere og siger, at de skal tage ordentligt tøj på«.

Batoul Sayed er ikke klar til at dække hele kroppen endnu, men regner med at gøre det en dag. De to piger uden tørklæde mener også, at de vil tage tørklæde på en dag. Måske når de er færdige med deres uddannelse. Men man skal have lyst og føle sig klar, mener de.

»Man bestemmer selv. Jeg tror, jeg fik lyst, fordi der var nogle veninder, der begyndte at tale om det. Så fik jeg lyst til selv at prøve«, siger Batoul Sayed.

»Det er både tradition og religion, der betyder noget for, om vi tager tørklæde på«, siger Lala Aldamim.

De danske kammerater spørger, om de må se pigerne uden tørklæde, og det får de så lov til. Ude på toilettet eller derhjemme.

»De har ikke noget imod tørklædet. Men hvis de ser os uden, så siger de, at det er flot, og spørger, hvorfor vi ikke bare går uden«, siger Fatima Sayed.

mbt@dlf.org, hl@dlf.org

»Ligegyldigt hvor skønne de tosprogede børn er, så er kvotienten per klasse for høj på skolerne i Kokkedal« Forældrecitat fra KL's rapport

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet