Mod religiøs mobning

Ingen skal presses til at vise sin religiøsitet, derfor har skolelederen sagt nej til bederum på skolen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Vi vil have en mobbefri skole. Det har vi besluttet. Man kan ikke sige: 'Jeg kan smaddergodt lide dig, hvis du laver dig om'. Vi holder af alle, som de er. Man skal have respekt for andre«.

Skoleleder Jens Raahauge har talt sig varm. Han har et budskab i dag. Normalt har morgensamlingen på Holmegårdsskolen i Kokkedal et litterært udgangspunkt. Men i dag handler det om respekt og mobning. Og der er ret stille i aulaen blandt eleverne fra 7. til 10. klasse.

»Jeg kan godt lide pæne skjorter, men selv om Bo indimellem går i Frem-trøje, så fyrer jeg ham jo ikke eller synes, han er en dårlig lærer af den grund. Selv om det er en grim trøje, og selv om det er en underlig klub at holde med. Men ingen skal svine hinanden til, ingen skal kræve bestemt tøj eller bestemt tro af hinanden«. »Her synes vi, det er smukt, at nogle går med tørklæde. Ikke som i Frankrig og Tyrkiet, hvor det er forbudt. Man skal have respekt for hinanden. Det betyder også, at de, der går med tørklæde, ikke skal bestemme, at andre skal gå med tørklæde«.

Jens Raahauge stiller sig op med skrævende ben og efterligner dem, der siger: »Du får slag« og »Jeg kommer med vennerne«. Dem, der truer, men ikke kan klare sig selv. Han siger, at de, der mobber, ofte har det lidt skidt selv, og måske tror de så, at de selv bliver lidt større, hvis de jorder én og stiller sig op på ham. Men sådan er det ikke, understreger han.

Nej til bederum

På denne morgensamling taler skolelederen om fysisk mobning, venindemobning og religiøs mobning. »Elevrådet har ønsket et bederum på skolen. Jeg sagde nej, fordi et bederum ville kunne bruges til religiøs mobning. Man kan se, hvem der går derind, og hvem der ikke går derind, og der er ikke plads til religiøs mobning her. Jeg ved, at nogle piger lige nu føler sig udsat for et pres, så derfor er svaret nej«, siger Jens Raahauge.

På skolen har man oplevet, at flere piger efter sommerferien pludselig havde skiftet jeans og T-shirt ud med fodlang dragt og tørklæde. Derfor har skolelederen kontaktet politiet og PET (Politiets Efterretningstjeneste) for at få dem til at undersøge, om der foregår religiøst pres fra fundamentalistiske muslimske grupper i området.

Hård kurs imod grove sms'er

Efter dagens morgensamling siger Jens Raahauge, at nu er begrebet religiøs mobning sagt højt, så nu er det muligt at tage det op i klassen, eller eleverne kan komme til ham eller til lærerne fremover. For nu er det fælles viden.

Han fortæller, at skolen har haft otte tilfælde af grove sms'er, som en elev har sendt til en anden. Hvor en elev bliver mobbet og svinet til.

»Da bue og pil blev opfundet, sagde én, at nu kan man dræbe en anden uden at få blod på hænderne. Computer og mobiltelefon er vore dages bue og pil. Man kan såre uden at se hinanden i øjnene. Derfor har vi i de otte tilfælde holdt et møde med de to elever og deres forældre. Den elev, der havde sendt den grove sms, skulle læse den op, mens han så den anden elev i øjnene og foran forældrene. Det har været nogle lange samtaler og ofte med gråd, men vi håber, at vi er blevet det kvit«.

Graffiti-fri zone

Skolen har fået sat en stopper for graffiti. For halvandet år siden, da Jens Raahauge tiltrådte som skoleleder, var Holmegårdsskolens udskolingsafdeling overmalet med graffiti - på mure og på malede overflader i to etager. Overmalet primært med skældsord.

Afdelingen blev sat i stand og erklæret for ikke-graffiti-zone. Men allerede næste dag var der to træplader fyldt med graffiti.

Lærerne mente, at de kunne genkende stregen, og spurgte sig lidt frem. De fandt ud af, hvem det sandsynligvis var, og han tilstod også. Så blev han sat til at fjerne al graffiti.

»Jeg roste ham ved morgensamlingen for at være en helt, fordi han havde meldt sig selv«, fortæller Jens Raahauge med et smil.

I dag er der kun meget få kridtgraffitier enkelte steder på murene. På morgensamlingen har de talt om respekt for hinanden og om at rydde op efter sig - i stedet for at tale om ordensregler. Det betyder blandt andet, at de store drenge kan finde på at bøje sig for at tage et stykke papir op fra gulvet, når de ser skolelederen. »Respekt«, siger de så.

»Vi må konstatere, at der gennem de sidste fire år ikke er sket en forbedring i Egedals- og Holmegårdsskolens almene ry. Vi har fulgt med i pressen« Forældrecitat fra rapporten »om Kokkedal« udarbejdet af KL's Konsulentvirksomhed