Sabri Yilmaz' (Folkeskolen nummer 48) opfattelse af demokratiet giver jeg ikke så meget for, når han gør sig til dommer over mig og postulerer, at jeg og mit parti »undertrykker de svageste her i samfundet«.

Jeg synes heller ikke, at han skal gøre sig til dommer over mit menneskesyn. Mine erfaringer med integration og tosprogede børn, som er opbygget gennem mere end 12 år, er nemlig helt afgørende, hvis man skal have holdninger og løsninger til de opgaver og udfordringer, som kræves.

At Sabri Yilmaz åbenbart ikke vil acceptere de triste kendsgerninger, at indvandrere og deres efterkommere står for en meget omfattende del af den grove kriminalitet, er beklageligt.

Dansk Folkeparti har intet imod den store gruppe af indvandrere, som klarer sig godt og er velfungerende i det danske samfund. Desværre virker det på mig, som om man tager den lille gruppe kriminelle og utilpassede i forsvar, når man farer frem, som Yilmaz gør.

Der findes ganske rigtigt kriminelle grupper i alle samfund, men det nytter ikke noget at lukke øjnene for virkeligheden eller forbyde politikerne at nævne problemerne ved navn.

Om en ung indvandrer, jeg møder på gaden, er kriminel eller ej, kan jeg ikke vide, jeg ved dog, at langt de fleste ikke er kriminelle - heldigvis. Imidlertid er det de velintegrerede unge indvandrere, det går ud over, når den lille kriminelle gruppe fører sig frem. Også af den grund skal der ikke tages med fløjlshandsker på de kriminelle.

Endelig er det ikke rigtigt, at folk er skeptiske over for indvandrere på grund af Dansk Folkepartis politik.

Folk er skeptiske over for indvandrere, fordi kriminalstatistikken taler sit tydelige sprog, fordi indvandrere igen og igen skaber overskrifter af negativ karakter i landets aviser.

Redaktionen betragter debatten mellem Sabri Yilmaz og Lars Prier om dette emne som afsluttet.