Lærerbogklubben fortsætter

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Den kritik og de spørgsmål, der er kommet frem, tager bestyrelsesmedlemmerne selvfølgelig med«, sagde Anders Bondo Christensen, da hovedstyrelsen med 16 stemmer for og syv imod havde besluttet at fortsætte engagementer i interessentskabet Lærerbogklubben, som DLF driver sammen med forlaget Gyldendal. Én stemte hverken for eller imod.

Det var Per Sand Pedersen, der havde ønsket sagen til afstemning.

»Det er fint, at man har nedbragt underskuddet, men jeg var imod fra starten, og jeg har stadig den fornemmelse, at det er et filantropisk foretagende, som vi hurtigst muligt skal trække os ud af«, sagde han.

Stig Andersen understregede, at det koster penge at begynde på noget nyt, og at Folkeskolen i øvrigt tjener penge på bogklubbens annoncering.

Henrik Billehøj og flere andre mente, at det er et problem, at Lærerbogklubben tilbyder bogpakker og ikke kun enkeltbøger. Andre efterlyste skønlitterære bøger, og sekretariatschef Hans Ole Frostholm lovede at tage alle ideerne med i bogklubbens bestyrelse.

tt@dlf.org

Powered by Labrador CMS