Velfærdskommissionen. »Kønt er det ikke. Loftet bliver lavere. VK-regeringen vælger nøje de få emner, den vil diskutere, den lægger de andre emner død ... Den politiske debat er nærmest på vej til at forkrampe .«.

Det kunne være De Radikales leder, Marianne Jelved, der har sagt det, Socialistisk Folkepartis Villy Søvndal eller fra en leder i Information. Men citatet stammer fra Berlingske Tidende, hvor avisens ansvarshavende chefredaktør, Niels Lunde, i søndags langede ud efter statsministerens modtagelse af Velfærdskommissionens rapport.

Han har desværre ret. Også i, at det er et generelt problem. For ikke at udstille uenigheden mellem Venstre og De Konservative inden et valg nedsatte regeringen for to et halvt år siden Velfærdskommissionen, og siden da har Anders Fogh Rasmussen holdt låget stramt skruet fast over krukken. Enhver debat om ubehagelige emner er blevet afvist. »Det må vente, til vi får en rapport fra Velfærdskommissionen«, har automatsvaret på alle kritiske spørgsmål lydt. Og emner, som regeringen gerne ville debattere, har man så passende ladet Globaliseringsrådet tage sig af. Passende, fordi statsministeren dér selv sidder for bordenden, så det er ham selv, der sætter dagsordenen. Efter godt to års arbejde kom Velfærdskommissionens rapport så. Det tog Anders Fogh mindre end to minutter at afvise det meste. Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, har sendt brev ud til partiets 4.500 tillidsfolk om at holde lav profil i debatten. Og på Venstres landsmøde for nylig bad Bertel Haarder kritikerne af regeringens skolepolitik holde mund. »Jeg véd, at I er blevet bedt om at tage det op her, og nu har fire gjort det, skal vi så ikke sige, at det er nok«, lød hans venlige afklapsning. Som så også skulle være en måde at undgå en indholdsdebat om mordet på 10. klasse på.

Men konsekvenserne af den manglende debat kan blive endnu værre. For Velfærdskommissionen foreslår at nedlægge 10. klasse i sin nuværende form, at rykke skolestarten nedad, at gøre skoledagen længere for de yngste elever og at speede deres faglige indlæring op. »Udfordringen er at øge det faglige niveau uden at forringe de styrker, som den danske folkeskole uomtvisteligt har«, skriver Velfærdskommissionen ganske vist. Men man forholder sig ikke selv til udfordringen. Velfærdskommissionens skoleforslag kunne være udtænkt af Niels Egelund og Bertel Haarder eller skrevet af efter regeringsgrundlaget. Det er ikke analyse af skolen, kommissionen har brugt tiden på.

Så de forslag kan regeringen så roligt gennemføre - og samtidig afvise kritikken af, at man ikke bruger Velfærds-kommissionens rapport. Uden ordentlig debat.

Kønt er det ikke. Den politiske debat er på vej til at for-krampe. Og folkeskolens uomtvistelige styrker presses hård.

-th