Tosprogede og danskundervisning

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undervisning i dansk som andetsprog bør kun gives til børn, der er indvandret til Danmark, og bør ikke findes som linjefag på seminariet, hedder det i rapporten fra regeringens udvalg om læsning.

Hvis man er barn af forældre, hvor mindst én er dansk statsborger, man er født i Danmark og har gået i vuggestue og børnehave og fået sprogstimulering, skal man så ikke behandles som andre danske børn i skolen, selvom håret er sort?

»Man skal tage udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger. Og for de børns vedkommende, der er i gang med at lære dansk som deres andet sprog, må man tage udgangspunkt i dén forudsætning. Der kan være nogle, der er 'sprogklar' ved skolestart, men det er de færreste, for der bliver hele tiden puttet fagsprog på, som danske børn samler op løbende«, siger formanden for Undervisere for tosprogede Elever (UFE), Else Skamris Nielsen.

Er det ikke nødvendigt, at alle lærere har lært noget om at undervise børn med en anden kulturel baggrund?

»Jo, vi har i mange år ønsket, at læreruddannelsen havde to dimensioner, nemlig eksperterne, der har dansk som andetsprog som linjefag, samtidig med at alle får kendskab til området«.

Er det ikke skadeligt for integrationen, at de tosprogede børn tages ud til særlig undervisning, mens resten af klassen arbejder videre?

»Der er faktisk trådt en bekendtgørelse i kraft, der siger, at undervisningen primært skal finde sted uden for skoletiden. Så det er en falsk problemstilling - et eksempel på, at de ikke er ajourført på området«.

kra@dlf.org