Uden at være medlem af DLF's kongres fik jeg alligevel vedtaget et forslag på den sidste.

For at forstå det hermed lidt historik:

I Folkeskolen nummer 7/1996 havde jeg et læserbrev, hvori jeg varslede at ville fremlægge et forslag til kongresvedtagelse på kongressen i 1996. Forslaget lød:

»Danmarks Lærerforenings kongres forsamlet til møde den 3.-4. oktober 1996 pålægger hovedstyrelsen at udarbejde et forslag til etablering af en uvildig klageinstans med det formål - uafhængigt af organisationen - at kunne behandle klager fra medlemmer og institutioner over konkrete sagsafgørelser foretaget af Danmarks Lærerforening, såvel lokalt som centralt. Forslaget skal om nødvendigt følges op af forslag til eventuelle ændringer af Danmarks Lærerforenings vedtægter«.

På baggrund af mine henvendelser af 2. og 19. februar 1996 til henholdsvis Anni Herfort Andersen og hovedstyrelsen svarer næstformanden mig den 18. marts 1996, at hovedstyrelsen har behandlet mit forslag, og at foreningen arbejder med problemstillingen. Derfor vil »hovedstyrelsen ikke tage initiativ til, at sagen sættes på dagsordenen for kongressen i 1996«.

Kongressen i 1996 befattede sig kun med foreningens krav til Overenskomst 97, så spørgsmålet kom først op på kongressen i 1997, hvor hovedstyrelsen fremlagde et notat om en ekstern klageinstans (15 sider), og formanden for Århus Lærerforening fremlagde et forslag til kongresvedtagelse, som bortset fra datoerne var 100 procent identisk med formuleringen i mit læserbrev.

Forslaget blev vedtaget med 153 stemmer for.

Så skete der først noget på kongressen i 1999, hvor hovedstyrelsen fremlagde et forslag til vedtægter for en ekstern klageinstans, ligesom der blev fremlagt forslag til en ny paragraf 22 A. Dette forslag blev forkastet, hvilket jeg ikke var ubetinget utilfreds med, eftersom det var en klar forringelse af forslaget fra 1997, hvor klageinstansen kunne »omgøre personrelaterede afgørelser«. I 1999-forslaget kunne klageinstansen »fremkomme med opfordringer og udtale kritik af konkrete personrelaterede afgørelser og sagsbehandling i forbindelse hermed«.

Hvad der så er sket siden, har jeg ikke styr på, men kan konstatere, at kongressen 2005 vedtog en model for den eksterne klageinstans, som ikke er tandløs.

Det føltes faktisk rart at få at vide - noget forsinket - at forslaget blev vedtaget.