Et ? om børnearbejde

Elever i Danmark formulerer spørgsmål til børnearbejdere i Bangladesh. Det er ikke bare for sjov, for senere bliver spørgsmålene stillet i virkeligheden

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Hvad er din største drøm?« Det er ét af de spørgsmål, som en tjenestepige i Bangladesh kan forvente at blive stillet.

»Det er det bedste spørgsmål, vi har fundet på indtil videre, for det hjælper os til at finde ud af, hvordan hun godt kunne tænke sig, det skulle være«, forklarer Louise Møller, som sammen med Camilla Konstantin-Hansen arbejder på en række spørgsmål, som de gerne vil stille en tjenestepige i Bangladesh. På nettet har de to piger fundet information om en tjenestepige fra Bangladesh i dag og en dansk fra 1928, og nu er Camilla og Louise i gang med at sammenligne de to tjenestepigers liv.

»Hende fra Bangladesh har det værst, for hun bliver slået med en kagerulle og brændt med et strygejern, og så har hun ikke sin familie hos sig. Den danske tjenestepige blev ikke slået og havde mulighed for at se sin familie«, siger Camilla.

7. klasse på Fjordvangskolen i Kerteminde har fordybelsesuge om børnearbejde i Bangladesh, for klassen er reporterklasse i et projekt, der hedder Red Barnets Megafonprojekt (se boksen).

At stille de gode spørgsmål

»I skal forestille jer, at I selv skal til Bangladesh og snakke med en børnearbejder«, siger klasselærer Karin Therkelsen. Sammen med sin kollega Camilla Tækker er hun tovholder på fordybelsesugen.

Eleverne skal mere end at skrive artikler ud fra noget materiale, der allerede eksisterer. De skal selv formulere spørgsmål, der er så gode, at de kan producere en avis ud fra den research, som børn i Bangladesh sender tilbage til Danmark. Netop kontakten med børnene i Bangladesh er det altafgørende, mener de to lærere. Det er meget motiverende for klassen, så den spiller en aktiv rolle for at få researchen i hus.

»Det er eleverne selv, der skal finde ud af 'hvad vil jeg gerne vide om det her emne?' Det er autentisk, det er ikke bare et øvelsesstykke, de sidder med. De har fundet deres egen motivation i det, og det er det, der er drivkraften«, fortæller Karin Therkelsen.

I fordybelsesugen skal eleverne tilegne sig viden om Bangladesh og om børnearbejderes liv og hverdag, så de kan stille nogle relevante spørgsmål. »De er nået meget længere, end vi havde regnet med. Det var meningen, at de kun skulle gøre sig klar til at formulere spørgsmål, men mange af dem har allerede en hel række spørgsmål«, siger Camilla Tækker.

Nødvendige penge for familien

»Hvor meget får du i timen? Hvor meget arbejder du? Kan du lide at arbejde? Har du selv valgt det? Går du i skole?« står der på Kasper Winds liste. Hver for sig eller to og to har klassens elever valgt delemner. Kasper har taget »stenbrudsarbejdere«, fordi han kender lidt til emnet fra sidste år, hvor klassen arbejdede med FN's Børnekonvention. »Da lærte vi også lidt om Bangladesh, og jeg prøvede at hakke sten i stykker. Det var bare en halv mursten, men det var rigtig hårdt. Man sidder på sådan en lille skammel, og så skal man bøje ryggen ind over murstenen«, forklarer Kasper, mens han vipper sig lidt frem på kontorstolen og med armbevægelser viser, hvordan man med den ene hånd svinger hammeren ned mod den hånd, der holder stenen fast. »Man smadrer fingrene af det«, konstaterer han.

Kasper mener, at børnearbejde er et problem, som det er svært at finde en løsning på. »På en måde er det godt, at de arbejder, og på en måde er det ikke. Det er rigtig hårdt, men de tjener jo penge til hele familien, så hvis de ikke arbejder, så dør de jo«, siger han.

Børns vilkår uden for Danmark

Mange af spørgsmålene finder eleverne på ved at sammenligne med deres eget liv. »Vi kan ligge i en seng med en dyne, når vi skal sove, og de skal bare ligge på gaden. Jeg går med aviser, og det er ikke særlig hårdt, men dernede kører de for eksempel med cykeltaxi. Det er rigtig hårdt, og lønnen er elendig. De bruger lønnen til at overleve, og jeg køber tøj og det, jeg har lyst til, for min løn. Det er jo livsnødvendigt for dem«, fortæller Emil Weidemann.

Flere af eleverne siger, at når de læser om noget, som de ikke selv ville bryde sig om, så formulerer de et spørgsmål om det. Det er sådan, de finder på dem.

Som inspiration bruger eleverne projektets hjemmeside og Red Barnets og andre organisationers hjemmesider. Så ud over at få faktuel viden lærer eleverne også at søge målrettet og sortere i mængden af informationer på nettet.

Noget af det vigtigste ved projektet er, at eleverne lærer om børns vilkår i andre lande, mener de to lærere.

»Det er ikke, fordi vi skal presse dem til at få en følelse af, at de bør gøre noget. Men det er vigtigt, at de lærer noget om, hvordan børn har det andre steder. Det er deres verden, og vores fornemste opgave som lærere er at sparke dem ud i den«, siger Karin Therkelsen.

Red Barnets Megafonprojekt

Megafonen er en netavis, som danske skolebørn fremstiller i samarbejde med børn i Bangladesh. Red Barnet står bag projektet, som er finansieret af overskuddet fra Børnenes Ulandskalender 2004. Formålet er blandt andet at give danske skoleelever forståelse for et globalt problem som børnearbejde og give et indblik i børnearbejderes liv og hverdag.

Projektet retter sig mod elever fra 7. til 10. klasse, og det kan indgå i flere fag og som tværfagligt projektarbejde.

12 klasser har meldt sig som reporterklasser, der stiller spørgsmål til børnearbejdere i Bangladesh. Her vil grupper af børnereportere tage ud i felten og stille spørgsmålene til børnearbejdere og tage fotos. Når de bengalske børn har fortaget researchen, sender de den tilbage til de danske skoleklasser, som producerer netavisen. Magafonen udkommer den 16. december på www.redbarnet.dk/u-landskalender

På hjemmesiden kommer der løbende weblogs, så alle kan følge med i projektet.

»På en måde er det godt, at de arbejder, og på en måde er det ikke. Det er rigtig hårdt, men de tjener jo penge til hele familien« Kasper Wind, 7. klasse, Fjordvangskolen i Kerteminde
Powered by Labrador CMS