En stor del af Danmarks ungdom tager hvert år på efterskole, de fleste for at tage et tiende skoleår i andre omgivelser. Prøve at være væk hjemmefra og møde nye krav og nye mennesker. Forud for denne beslutning går mange overvejelser og tanker og samtaler med familie og venner. Denne udgivelse vil kunne bruges i disse overvejelser. Den giver i en række interview, spot, billeder og lettere faktasider et indtryk af, hvad det er, de unge møder, og hvad de tænker om det. Her er naboens dreng og pige sammen med sportsfreaken, musikeren og hestepigerne. De unge fortæller om livet på den efterskole, de har valgt, og det er ikke noget salgsskrift. Der lægges ikke skjul på, at der også er problemer og krav og sure pligter på en efterskole, men de unge beretter samtidig om natterend og nye kammeratskaber, en ny start, sjove oplevelser og det at vokse med opgaven. Nogle bliver sendt hjem på tænkepause eller smidt helt hjem. Mange får kærester, nogle får deres seksuelle debut. Nogle finder lige det, de brænder for, for eksempel musik og teater eller landbrug. Nogle må skifte værelseskammerat, men alligevel fungerer samværet på skolen. Tolerancen bliver større, når man ikke bare kan stikke af, men er pisket til at få det til at fungere. Forskellen til folkeskolen bliver tydelig. Det er 24 timer i døgnet, men det går også kun, fordi der er voksne til stede. De unge fortæller om lærerne, der kan pjatte, være fortrolige og lægge skulder til sorg og glæde, men også tage lærerrollen på sig, når undervisningen begynder. Et par rollemodeller dukker op. Håndboldlandsholdets målmand Karin Mortensen, en af "Angora"-drengene og bandet Kashmir. Alle har de været på efterskole. De kigger tilbage og fortæller, meget underholdende i øvrigt, hvad det betød for dem. En ung mand siger i et interview om sine overvejelser: "Jeg havde det mest sådan, at jeg ikke var i efterskole-humør". Det kommer han imidlertid, og det kan man også godt komme ved at læse denne bog. Den er selvskrevet til skolebiblioteket, gerne i flere eksemplarer.