Vejledning breder sig i vort moderne samfund. I uddannelses- og arbejdsmarkedssektoren opleves vejledning som et redskab til at nå bestemte mål. Men hvilke mål, og hvem fastsætter målene? Hvor meget skal vejledning brede sig i længden, i bredden og i dybden? Udstrækningen af vejledningens arbejdsområde modsvares af en bredde i vejledernes tilgang til vejledningssituationerne. Den enkelte vejleder må arbejde med sig selv, betragte sin institutionelle position og reflektere over sin vejledning, gerne sammen med kolleger. Refleksionsfora findes på uddannelsesstederne, hvor vejlederne nyuddanner sig i disse år. Denne antologi er et must på uddannelsen. Antologien er samlet på Forskningsenhed i Vejledning ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Bidragyderne er kendte forskere og undervisere på vejledningsfeltet, og artiklerne er skrevet på baggrund af ph.d.-afhandlinger og andre forskningsresultater. Indfaldsvinklen er sociologisk, psykologisk, pædagogisk, antropologisk og filosofisk.

Mange temaer berøres i artiklerne, der kaster lys over standende diskussioner inden for feltet. Vejledningsretorikken i samfundet, fra 1940'erne til i dag, udstiller skismaet mellem individets mål og samfundets mål. Valgkompetence og identitetsdannelse - det gode valg og for hvem? - belyses og holdes op mod overvejelser over det enkelte individs historie, selvbiografien, som forståelsesramme og vejledningsmetode. Både de velfungerende og de marginaliserede unge er ramt af vejledning. Begge grupper er præget af tidens individualiseringstendens og ungdomsmantraet om at være og forblive tro mod sig selv. Sidstnævnte må dog ofte give op i magtesløshed. De vil bare have fred, men får det ikke, så hvorledes vejlede de unge uden uddannelse og med forskellig "kapital" til at klare valgsituationen? Problematikkerne kalder på vejlederens professionalisme, men sandelig også hans evne til refleksion. En artikel diskuterer selve begrebet refleksion. Antologien rundes af med en artikel om filosofisk vejledning. I den sidste ende er det vejlederens åbenhed over for bevægelser i vejledningsfeltet, der skal skabe modet og viljen til at granske sig selv og egen vejledningspraksis. Tør vejlederen stå i det åbne, slippe sine modeller og rutiner, udfordre politikernes anvisninger og vælge det menneskelige møde? Tale om det gode liv og det gode valg? Antologien kan anbefales til alle praktiserende vejledere. Den rusker op i dagligdagen. Planten vejbred siges at være helbredende og helende.