Anmeldelse

Broderi på den fede måde

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En vrimmel af kreative ideer til at dekorere såvel tøj som ting med broderi. Bogens layout er en æstetisk nydelse. Den vil fint kunne anvendes fra mellemtrinnet.

Jeg vil fremhæve de for mig at se allermest spændende broderier, hvor der anvendes bånd af forskellig art til at danne knopper og rosetter. Ind imellem disse ses myldrende knapper og perler til at samle og skabe blikfang. Et stort detailfoto virker nærmest som et flot maleri. Fint oplæg til motivation for de ældste elever.

For de yngre elever er der mere enkle forslag, hvor udklippede blomster broderes på med store sting, eller perler sys på i enkle motiver, hvor broderiet er tilsvarende enkelt.

Der er således ideer, der svarer til vidt forskellig formåen. Emnerækken når vidt omkring fra et superenkelt etui over duge og puder til dekoration af en færdig kasket. Der er adskillige forslag til dekoration af tøj, tasker, kosmetikpunge og sko.

Man kan vælge at bruge ideerne kun som inspiration. Omkring udførelsen lades ingen i stikken. Foruden beskrivelse ved de enkelte modeller findes bagest i bogen en udførlig teknisk vejledning til såvel broderisting som monteringsteknikker.

Skabeloner til mange af tingene findes ikke i tegnet form, men indriet på hørlærred. Her ville et tegnet ark efter min mening have været tydeligere og lettere at håndtere for eleverne.