At unge mennesker kan blive ramt af dødelige sygdomme, er så forfærdeligt, at næsten ingen kan få sig selv til at gennemtænke de videre konsekvenser. Desværre er fortielser noget af det værste, når man i sit liv møder unge med hiv eller andre dødelige sygdomme. Derfor er der nu udgivet en bog, hvor man kan læse helt personlige beretninger af otte unge hiv-smittede.

Ud af de cirka 5.000 hiv-smittede personer i Danmark er cirka 70 i alderen 15-25 år. De unge - og de rådgivere og behandlere - som vi møder i bogen, har alle tilknytning til "Ungegruppen", som er blevet til på initiativ af hiv-rådgiver Tinne Laursen og sygeplejerske Lotte Ø. Rodkjær - begge fra Skejby Sygehus - og hiv-rådgiver Preben Rehr fra patientforeningen HIV-Danmark. Det er et rigtigt flot stykke arbejde, der er blevet gjort ved udgivelsen af denne meget interessante bog. For i modsætning til hiv- og aids-debatten i 1980'erne, hvor der var stor åbenhed om den nye og dødelige sygdom, er hiv i dag en kronisk sygdom, som mange - heriblandt unge - lever skjult med. De finder på nødløgne om deres sygdom, adfærd og kontrolbesøg på sygehuset, for at der ikke er nogen, der skal kunne pege fingre ad dem. Og interessant er det også, at et af de steder, hvor fordomme virkelig florerer, er i bøssemiljøet. Netop i det miljø, hvor sygdommen først blev rigtig kendt, er det nu blevet svært at tale om den. Måske fordi der er mange, der er døde, og at det er det, man måske frygter allermest ved at tilhøre en minoritetsgruppe?

Bogen er delt op i tre afdelinger. Først de personlige beretninger fra ung til ung, dernæst følger fire gode artikler skrevet på baggrund af fagfolkenes erfaringer med unge og hiv. Og allersidst i bogen et afsnit med gode råd til behandlere og pårørende, der er i kontakt med unge hiv-smittede. Det er bestemt en bog, som jeg varmt vil anbefale til alle - ikke mindst bør bogen indkøbes og stå helt fremme på skolebiblioteket, så både elever og lærere kan læse i den.