Marianne Christensen skriver om vantroen, sorgen og raseriet, da hun får at vide, at hendes tyveårige søn - nys flyttet hjemmefra - er anholdt for bankrøveri. Han får seks år for at have været chauffør på seks røverier. Forældrene har ikke kunnet mærke noget på ham, som de kunne, da han som yngre smårapsede.

Bogen er en slags dagbog, hvor vi hører om forældrenes somatiske reaktioner, venners og families opbakning og provinsbyens nysgerrighed. Bogens sprog er kedelig socialt acceptabel patos, som passer fint til den facade, der krakelerer.

Den er meget oplysende for elever, der vil vide noget om, hvordan børns kriminalitet påvirker den pæne, almindelige familie - og ryster den. God vinkel til et tema om ungdomskriminalitet i 9. klasse.