Ingen tvivl om, at H.C. Andersens opvækstvilkår var et betydningsfuldt led i den egenartede dannelse, der var grundlaget for hans forfatterskab, ligegyldigt hvor mange borgerlige manerer man forsøgte at fernisere hen over ham. Derfor er det en oplagt ide at skrive hans mors historie, den fordrukne vaskekone og hendes problemer med at opretholde noget, der mindede om en familie i længere tid ad gangen. Denne bogs forfatter har researchet grundigt og systematisk og har fundet glimrende stof til en historiebog med fokus på almuens vilkår i slutningen af 1700- og begyndelsen af 1800-tallet. Men i stedet har han valgt at skrive en roman, og det er synd, for den er ikke vellykket.

Sprogligt lider den under de mange tidsmarkører og oplysninger om personrelationer, som forfatteren vil have frem gennem aktørernes replikker. Der er lidt gammel dansk folkekomedie over det, Peter Malbergs diktion ligger i det indre øre, hver gang noget indviklet skal vikles ud. Der bliver for mange forklarende, indskudte ord og sætninger. Og forholdene på landet og i den stærkt klassedelte provinsby forklares så grundigt, at det går ud over fortællingens flow.

Enkelte af bogens afsnit kunne være oplagt at læse sammen med "Hun duede ikke" eller "Den lille pige med svovlstikkerne". Men jeg tvivler på, at eleverne kan holde gejsten oppe.