0   107

Den internationale dimension

Den internationale uge (46) blev festligholdt over det ganske land på alle folkeskoler og uddannelsesinstitutioner. Nej - vel. Den internationale uge ramte ikke mange overskrifter i pressen og fagbladene. Bortset fra at det i sig selv er tankevækkende i dette integrationens foregangsland - så er der grund til refleksion i forhold til de mange perspektiver og gode ord om globaliseringens udfordringer og den internationale dimension i folkeskolen og de øvrige uddannelser.

Den internationale dimension er et af de tværgående temaer i folkeskolen, som er fælles for alle skolens fag og emner. Begrebet kan ikke findes direkte i fagbeskrivelserne, den internationale dimension er ikke entydigt defineret fra central side, og den internationale dimension er ikke et konkret formuleret krav, men en opfordring. Evalueringsinstituttets undersøgelse (2003) af den internationale dimension i skolen viste, »at der er stor forskel på kvaliteten og omfanget af den undervisning, eleverne tilbydes. Det skyldes først og fremmest, at krav og mål enten er fraværende eller vagt formuleret både på ministerielt niveau, på kommunalt niveau og på skoleniveau. Den internationale dimensions udbredelse afhænger derfor af ildsjæle på skolerne«.

Artiklen fortsætter under banneret

Ildsjæle, der lades alene, har en tendens til at brænde ud. Der er derfor behov for et større ledelsesmæssigt og politisk fokus. Undersøgelser (Eva 2003) viser, »at de få steder, hvor man i kommuner og på skoler har fulgt Undervisningsministeriets opfordringer til at lægge en strategi og sætte mål for den internationale dimension, har målene haft positiv effekt på både arbejdet, gennemslagskraften og kontinuiteten«.

Målet er, at eleverne er i stand til at begå sig i det globaliserede samfund uden tab af national og personlig identitet, og at de kvalificeres til at klare sig i internationale miljøer. I den sammenhæng er de grundlæggende færdigheder en nødvendig, men så langtfra en tilstrækkelig kvalifikation. Lærerne skal derfor gives mulighed for at tilegne sig en helt anden international orientering gennem deltagelse i internationale netværk, samarbejdsprojekter og studieophold. Det forudsætter et andet fokus på sproglige, teknologiske og interkulturelle kompetencer. Kompetencer, som lærere i dag ikke har i tilstrækkelig grad, og som kommunerne må være villige til at udvikle.

Der er behov for, at de nye større kommuner vedkender sig en international profil og åbner muligheder for, at medarbejderne kan udvikle faglige og personlige kompetencer gennem deltagelse i internationalt samarbejde, og bidrager til at styrke den mellemfolkelige forståelse og skaber grundlag for international udveksling af viden inden for uddannelse, kultur og offentlig service.

I forbindelse med den internationale uge afholdt CVU København og Nordsjælland i samarbejde med Uni-C/Emu og Cirius en konference om skolepartnerskaber i Europa, som er et EU-forankret eTwinning-projekt om europæisk skolesamarbejde på nettet. Mange er parate til at yde bistand med at komme i gang med internationalt netværksarbejde og samarbejde mellem skoler. Spørg din skoleledelse og forvaltningen om målsætningen for den internationale dimension i undervisningen og gå selv på nettet og få de nødvendige oplysninger om støttemuligheder.

Prøv for eksempel på www.ciced.dk, www.ciriusonline.dk, www.emu.dk, www.etwinning.net

Rigtig god arbejdslyst til glæde for dig selv, dine elever og den internationale dimension i undervisningen.

Leo H. Knudsen er direktør for Børn og Kultur i Hillerød Kommune


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet