Tegn på vellykket arbejde i klassen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Eleverne ved godt, at de deltager i et aktionslæringsprogram, og arbejdsmetoden er smittet af på klassen. De bruger dele af terminologien, og de lærer at finde og definere tegn på noget, der ikke fungerer. Og ikke mindst tegn, der viser, at nu er den nye praksis fra aktionen slået igennem.

»Hvordan kan I vise, at I har forstået det?« kan et spørgsmål lyde til klassen. »At vi går i gang med det, vi har fået at vide«, kan et svar lyde. Eller »at vi ikke spørger så mange gange«. Eleverne er også bevidste om, at man kan se på hinandens kropssprog eller høre på støjniveauet, om en opgave er forstået. Den øgede bevidsthed sammenfattes i klassens evaluering ved skoleårets slutning, og hvis lærerne afgiver en klasse, eller der kommer nye lærere ind i teamet, holdes der overleveringsforretning, så man bygger videre på de tillærte arbejdsmetoder. Også i forbindelse med tværfaglige emner som »indianere« eller »romantikken« får eleverne til opgave at opstille for eksempel to faglige og et personligt mål og at holde øje med dem, mens arbejdet skrider frem. Den måde at inddrage eleverne på har lærerne også lært af konsulenterne.

»Eleverne får en meget større bevidsthed om, hvordan de arbejder, og de bruger faktisk det, de har lært, også når de arbejder i grupper. Det er jo dem selv, der har opstillet målene, og de skal hele tiden udvikles. Hvis de svagere elever i klassen ikke fatter dem, er de ikke gode nok«, siger Tina Helle Jensen.

tha@dlf.org

Powered by Labrador CMS