Der er power i betegnelsen aktionslæring. Og der er da også mange kræfter gemt i ordet, der er en betegnelse for en arbejdsform, hvor et lærerteam med støtte fra en konsulent sætter fokus på et nøje afgrænset element i undervisningen.

Dette element - som typisk kan være en nærmest banal og derfor overset rutineopgave - udsættes for noget, der minder om et commandoraid. Analyseres, diskuteres og belyses af teamet og konsulenten igennem en måneds tid. Derefter indgår den reviderede praksis som en integreret del af arbejdet i teamet.

På Skolen på Duevej på Frederiksberg har man satset på metoden i flere år. Den er langtfra billig, men den er effektiv, siger lærerne. Og skolens ledelse bakker op.

En ting ad gangen

Årgangsteamet for 4. klasse har en ny sammensætning, og lærerne har derfor endnu ikke fælles erfaringer med arbejdsmåden. Men de fleste har brugt den sidste år og ved, hvad den indebærer. For eksempel arbejdede Mikael Hermansen og Tina Helle Jensen sidste skoleår med at give respons på skriftlige opgaver i deres 6.-klasser. Emnet blev gjort til en aktion, og da den var færdig, vidste de, at det ikke har nogen effekt at rette alt muligt i elevernes stile. Det, der virker, er at holde fokus på en enkelt ting, som man instruerer eleverne grundigt i på forhånd. Det kan være, hvordan man skaber spænding i en historie, hvordan man skriver en god personkarakteristik, eller det kan være endelser i udsagnsord og tillægsord, men ikke det hele på en gang. Det tager eleverne ikke til sig, og så gentager de ofte de samme fejl i næste opgave.

Begreber faldt på plads

Kirsten Dangkel og Sarah Brevadts aktion i 3. klasse gik ud på at skaffe mere tid til at kunne give en ordentlig vejledning til de børn, som havde behov for det.

»Vi var opmærksomme på, at vi brugte så meget tid på klasseundervisning, at der blev for lidt tid til de enkelte elever«, fortæller Kirsten Dangkel. Da det blev gjort til et aktionslæringsprojekt, fik lærerne organiseret en del af undervisningen i værksteder, hvor eleverne arbejder selvstændigt med forskellige emner. Derved fik lærerne tid til at give ekstra hjælp til dem, der havde behov for det.

Men omlægningen gik ikke efter en snor, og selv om der var lagt en plan, måtte lærerne gang på gang afvige fra den, og de fik ikke rigtig reflekteret over, hvorfor det skete. Det var her, konsulenten kom ind. Når teamet mødtes med hende, blev det hidtidige forløb gennemdiskuteret og rettet til, og begreber og metoder faldt på plads.

»Når konsulenten var gået hjem, fik vi virkelig gang i diskussionerne«, siger Sarah Brevadt, og teamet fik reguleret sin undervisningspraksis derefter.

Derfor kunne de nå det mål, de havde sat sig. Men uden konsulentbistand udefra var det næppe gået, erkender teamet.

»Det er derfor, det er en nødvendig luksus at få konsulentstøtte ude i skolen«, siger Kirsten Dangkel.

Aktionslæring

Begrebet aktionslæring bruges af medarbejderne på Kleo, Center for Kompetencer, Ledelse, Evaluering og Organisationsudvikling, som Skolen på Duevej arbejder tæt sammen med. Kleo har beskrevet aktionslæringsmetoden i bogen »Lærernes læring - aktionsforskning i folkeskolen«. Den kan købes på www.kleo.dk, og bogen kan downloades gratis fra www.dlf.org

På www.folkeskolen.dk kan man se tv-udsendelsen »Lærernes egen læring« om aktionslæring. Programmet blev vist første gang i august. Klik på »Skolebænken« øverst på skærmen.