Under overskriften »Karakterer fortsætter fald« bringer Folkeskolen i nummer 45 en vurdering fra Uni-C af hvorfor. De offentliggjorte afgangsprøvekarakterer viser, at stadig flere får under 6 i skriftlig matematik, og langt færre end tidligere får topkarakterer i stavning. Uni-C vurderer, at årsagen er, at både retstavning og skriftlig matematik bedømmes efter et objektivt pointsystem, og hermed kommer faldet til tydeligt at afspejle indførelsen af Klare Mål/Fælles Mål i de senere år.

Et spørgsmål er imidlertid, hvor reel objektiviteten er. Nogen har jo skullet bestemme, hvilke staveord og hvilke matematikopgaver prøverne skal indeholde. Dette kan ikke læses af Klare Mål/Fælles Mål.

Derefter har nogen skullet bestemme, hvor mange point de enkelte spørgsmål skal tildeles. Skal svære spørgsmål tildeles flere point end lette? Sluttelig har nogen skullet bestemme, hvor mange point der skal til for at opnå karakteren 6. Der bliver således i tre lag foretaget subjektive vurderinger af nogen. Nogen vil typisk være nogle få personer, der under Undervisningsministeriets ansvar foretager disse vurderinger.

Der indgår i høj grad en lang række subjektive vurderinger selv i den mest objektive del af prøvesystemet. Når det forholder sig, som Uni-C omtaler, at karakterer fortsætter fald, kan man derfor ikke vide, om nogen har følt sig presset af den herskende politiske debat om folkeskolens manglende faglighed til at foretage subjektive vurderinger. Noget kunne tyde på det, når også de langt mere subjektive vurderinger ved de mundtlige prøver - dansk, engelsk, tysk, matematik og fysik/kemi - viser, at andelen af karakterer under 6 er steget de seneste år.

De tre lag af subjektivitet ved prøven i retstavning og skriftlig matematik betyder også, at karaktererne i disse dele af afgangsprøven ikke objektivt set kan sammenlignes fra år til år.

Efter mange års arbejde inden for dette system kan man kun konstatere, at karakterer er absolut relative. Dette på trods af at alle bestræber sig på at gøre systemet objektivt.

Denne viden om det subjektive element i al karaktergivning er i virkeligheden alment kendt. Ved ansættelse af nye medarbejdere vil de fleste lægge mindst lige så megen vægt på ansøgernes personlighed som på deres opnåede karakterer.

Det kan derfor virke som et paradoks i tidens debat om elevernes udbytte af undervisningen, at der lægges så stor vægt på karakterer. Dette forstærkes yderligere, hvis det kan dokumenteres, at der af holdningsmæssige årsager gives lavere karakterer.