Lærernes professionsstrategi virker, konkluderer ny forskning. Lærerne får både højere status og højere løn, og eleverne får højere karakterer, når DLF sætter professionen i højsædet og nedtoner kampen for forberedelsestiden.

Bør DLF så ikke helt give slip på et centralt bestemt maksimumtimetal og måske også på centrale lønkrav?

»Nej, tværtimod«, mener Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen. »Forudsætningen for, at læreren kan være professionel, er jo netop, at man har skabt nogle aftaler, som skaber rammerne for at slippe læreren fri og tro på, at dygtige og engagerede lærere nok skal fylde rammerne ud. Alternativet ville jo være, at den enkelte lærer skulle forsvare sin egen arbejdstid«.

Metoden er jo baseret på tillid. Har du den nødvendige tillid til de kommunale arbejsgivere?

»Vi har jo været igennem en langvarig proces, som har ført til et kursskifte i DLF. Og jeg synes også, jeg kan se en tilsvarende bevægelse på den anden side af bordet«.

Men hvad med staten. Derfra kommer også et ønske om kontrol?

»Både kommunal- og folketingspolitikere har krav på at vide, hvad der foregår. Derfor vedtog vi også på kongressen i år, at vi mener, skolelederne skal have mulighed for at komme mere ud at opleve undervisningen. Så kan lederen give læreren faglig sparring og fortælle videre til politikerne, hvad der er kvaliteterne på skolen, og hvor der er problemer, man tager hånd om. Og derfor er det også nødvendigt, at vi kommer med vores bud på et kvalitetssystem, som kan give politikerne tryghed og vished«.

kra@dlf.org