»Jeg vil da godt prale. Vi fik utrolig meget ros af forældrene. Vi har overtaget en meget urolig klasse, og vi fik at vide, at forældrene kunne mærke en forskel på deres børn og mærke, at rammerne er blevet lidt mere firkantede«, fortæller Nicolai Olesen, da det bliver hans tur til at berette om sit første forældremøde som ny lærer på Tune Skole. Han er nyuddannet, og det samme er to af hans tre kolleger i 3.-klasse-teamet, Sarah Jacobsen og Sigridur Jakobsdottir. De udveksler erfaringer sammen med skolens fire andre nyansatte på et af de faste møder med deres erfarne coach, Anne-Lise Bay Jakobsen, som også deltog i de tre forældremøder på årgangen.

»Det var godt, at du var der, når vi var tre nye lærere på. Det virkede seriøst over for forældrene, som om at skolen tager hånd om årgangen«, siger Sigridur. »Ja, det var fedt, at du sad der - så kunne vi også spørge dig, når der var nogle spørgsmål, vi ikke lige havde svaret på«, tilføjer Sarah Jacobsen.

»Det var en meget typisk forældregruppe«, fortæller Anne-Lise Bay Jakobsen. »Meget aktivt spørgende og lidt krævende, men også villige til at tage ansvar i forældrerådet«.

Årets syv nyansatte lærere er samlet i biologilokalet til et af de regelmæssige møder med deres fælles coach, Anne-Lise Bay Jakobsen.

»Vi forklarede forældrene, hvorfor vi ikke har givet vores privatnumre. Vi er helt enige om, at vi er professionelle, og at vi selvfølgelig står til rådighed på skolen, fra vi kommer, til vi går, og vi har meddelelsesbøger, og man kan ringe til kontoret. Men vi har også mand og børn og hus at passe. Og det var der stor forståelse for«, fortæller Sigridur Jakobsdottir.

Og mens nogle af de nye lærere i 7. klasse fortæller, at de oplever, at forældrene er utilfredse med, at de ikke får en ugeseddel over, hvad eleverne foretager sig i skolen og skal lave hjemme hver uge, så har 3.-klasse-teamet allerede indført lektiebog, hvor eleverne selv skal holde styr på hjemmearbejdet:

»De diskussioner tog vi i teamet før sommerferien, og det er fedt at se, hvordan børnene allerede selv har fundet på nogle forkortelser, så de hurtigt kan notere i lektiebogen. For eksempel har vi en bog, der hedder 'Over stok og sten' - den hedder nu OSOS i børnenes eget sprog«, fortæller Sarah Jacobsen.

Marte meo-hjælp

Hun og Nicolai Olesen benytter også mødet til at fortælle deres kolleger om muligheden for at få hjælp af skolens marte meo-terapeut Vibeke Thomsen. I deres klasser havde de begge en elev, som de slet ikke kunne kommunikere med, uden at det endte i daglige skænderier og skældud helt oppe i det røde felt.

»Hun kom med sit videokamera to gange og filmede, hvad der foregik. Og bagefter kunne hun give mig nogle få fif - tre-fire sætninger, som jeg kunne bruge til at se resurserne hos eleven i stedet for problemerne. Og det har hjulpet mig rigtig meget«, fortæller Sarah Jacobsen.

»Det er bare ærgerligt, at man kun kan få hjælp af Vibeke to timer en bestemt dag om ugen - hvis det for eksempel er der, klassen har idræt, hvor der slet ikke er problemer«, indskyder Sigridur. »Og vi får at vide, at vi kan sende elever, der forstyrrer undervisningen, hen i 'obs'en', men den lukker altså klokken 12, og det er tit i de sidste timer, der er problemer«, tilføjer Nicolai.

Anne-Lise noterer og lover at tage de unge læreres kommentarer med videre til ledelsen.

»Vi plejer«

Tune er en gammel landsby med et stort parcelhuskvarter mellem Greve og Roskilde. Der er stor forældreinteresse og få sociale problemer. Men gennem en årrække har lærerne kæmpet mod elevernes vane med at sidde med kasketten på i timerne og konstant gnave tyggegummi.

»Men det er ikke noget, jeg har oplevet som et problem - der synes jeg, I skal passe lidt på, at vi ikke bare indfører nogle regler, fordi 'det plejer vi'«, siger Sarah Jacobsen.

Anne-Lise understreger, at ledelsen og hun er meget opmærksomme på, at deres vejledning af de nye lærere ikke skal få karakter af et bolværk mod nye ideer på Tune Skole.

»Vi er godt klar over, at det hele tiden er en balancegang mellem at videregive vores erfaring og at havne i 'vi plejer'-grøften«, siger hun og tilføjer, at det ikke varer længe, før de nuværende nye lærere er de erfarne.

Åbne døre

Ingen af årets syv nye lærere er med Anne-Lises ord »helt grønne«. Nicolai Olesen har arbejdet som lærervikar og i en børnehave. Sarah har læst til pædagog, og ligesom Sigridur har hun selv børn. Sigridur har også været både pædagog og lærervikar, før hun tog meritlæreruddannelsen. De er enige om, at undervisningen på seminariet var alt for langt væk fra folkeskolens praksis:

»For eksempel skulle vi ofte udarbejde et undervisningsforløb til en uge. Der opdager man jo hurtigt, at det vil man aldrig få tid til at gøre til hverdag«, fortæller Nicolai Olesen.

Én ting oplever de nyuddannede lærere dog, at de har mere forstand på end deres erfarne kolleger:

»Vi har jo terpet de Fælles Mål gennem hele uddannelsen og ved, hvor vi skal finde dem og lige klippe nogle af punkterne derfra ind i årsplanen«, fortæller Sigridur.

De tre 3.-klasse-lærere er enige om, at de er blevet fantastisk godt modtaget i Tune. Der er en åben atmosfære, døren til klasselokalerne står oftest åben, og det er helt naturligt at lade for eksempel marte meo-terapeuten komme indenfor og selv lige prøve nogle af sine ideer af i en snak med eleverne. Nicolai har lige været sammen med sit hold fra seminariet:

»Der er virkelig nogle, der kæmper med det hele alene«.

kra@dlf.org