En solid, velskrevet pigebog om Asta i førpuberteten. Midlertidigt opbrud fra hjemmet, da moderen må på nervesanatorium. Asta bor da hos den strenge, principfaste mormor, der med sin søn driver en middelstor gård. Skildring af livet dér og i den ny skole; og ikke mindst Astas samvær med sin bedste ven, hunden Laila. De bedste stunder tilbringer pigen med sin jagtglade onkel; her kommer den veltrænede Laila på arbejde. Mødet med en desperat, på sin vis velkendt krybskytte er på alle måder en fatal oplevelse. Fokus på Asta, hendes hemmelige bekymringer, hendes usikkerhed med hensyn til veninderne, skolen, forældrene, identiteten. Hun genforenes med far og mor ved juletid (!). De flytter atter ind i deres misligholdte hus, hærget af en dårligt fungerende, nærtbeslægtet familie. Astas familie finder sammen på ny, styrket af den overvundne modgang; pigen genvinder sin indre ro. Harmoni og orden genoprettes.

Kvalitetsmæssigt en bog i den pæne middelklasse. Velegnet som brugslitteratur (om at være pige, før det modsatte køn kommer ind i billedet). Som roman en noget skrabet udgave uden det store fiktionsmæssige overskud.