Forskning Profession
0   30

Forskning: Lærernes professionsstrategi virker

Jo mere den lokale lærerkreds vægter lærernes professionalisme, desto højere løn får lærerne lokalt - og desto højere karakterer får eleverne. I en ph.d.-afhandling påviser cand.scient.pol. Lotte Bøgh Andersen, at professionsstrategien virker.

I 1990'erne arbejdede Danmarks Lærerforening centralt og lokalt imod, at lærerne skulle 'arbejde gratis' og kæmpede med næb og kløer for lærernes forberedelsestid. Samtidig raslede lærernes samfundsmæssige status nedad og nåede efter Lotte Bøgh Andersens vurdering et nulpunkt ved 1990'ernes slutning. DLF tog fat på sin professionsstrategi og vedtog i 2002 professionsidealet og nedtonede det, man kunne kalde arbejdsbelastningsstrategien. Lokalt er det forskelligt, hvor højt lærerkredsene vægter professionsstrategien kontra kampen for at fastholde pauser og forberedelsestid. Lotte Bøgh Andersen har undersøgt effekten af de forskellige strategier i kredsene. Og det viser sig, at den 'gamle' arbejdsbelastningsstrategi virker fint. I de kommuner, hvor lærerkredsene har lagt mest vægt på at mindske arbejdsbelastningen, har lærerne faktisk fået mere tid til opgaverne. Men i de kommuner, hvor lærerne har lagt vægt på deres professionalisme og ønsket om, at kommunerne overlader det til dem som professionelle at styre deres egen tid, får lærerne godt nok flere undervisningstimer - men de får også højere løn, og det skyldes ikke kun undervisningstillægget. Lærerne og kommunerne har indgået, hvad Lotte Bøgh Andersen kalder en professionalismekontrakt, som forudsætter, at kommunerne stoler på lærerne som professionelle, og at lærerne stoler på, at kommunerne ikke vil udnytte dem. Og strategien betaler sig også for samfundet, viser hendes undersøgelser:

"Når karaktergennemsnittet fra afgangsprøverne er renset for betydningen af diverse strukturelle forhold så som andel af tosprogede, andel af enlige forsørgere og uddannelsesniveauet i kommunen, er der stadig en signifikant tendens til, at karaktergennemsnittet er højere i kommuner, hvor der i høj grad er indgået en professionalismekontrakt", konkluderer Lotte Bøgh Andersen. "Og det er efter min mening meget bemærkelsesværdigt, fordi det giver et fingerpeg om, i hvilken retning vi skal bevæge folkeskolen, hvis vi vil have bedre resultater. Eller snarere: I hvilken retning lærere og kommuner i fællesskab kan ændre folkeskolen, hvis begge parter er indstillet på det".

Artiklen fortsætter under banneret

Men hvad så hvis kommunerne bliver presset af økonomien - risikerer man så ikke at nå en grænse, hvor lærerne får så meget undervisning, at det går ud over kvaliteten?

"Sådan behøver det ikke gå, hvis de to parter i kontrakten stoler på hinanden. Nogle steder bryder kontrakten sammen, når der skal spares, men jeg har også talt med kredse og kommuner, hvor man har arbejdet konstruktivt sammen om at håndtere besparelserne og justere forventningerne", siger Lotte Bøgh Andersen.

Hun forsvarer sin ph.d.afhandling, "Offentligt ansattes strategier. Aflønning, arbejdsbelastning og professionel status for dagplejere, folkeskolelærere og tandlæger" med en forelæsning på Aarhuus Universitet på fredag den 25. november. En sammenfatning af den del af afhandlingen, som handler om folkeskolelærerne kan læses via linket til højre. Afhandlingen kan desuden købes som bog udgivet på forlaget Politica.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ