Fra konsultation til samtale

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der findes ikke megen forskning i skole-hjem-samtaler, skriver Julie Brogaard Pedersen og Christine Skovgaard Madsen i deres specialeafhandling »Rift om rollerne - en kvantitativ og kvalitativ analyse af sproglig dominans og rollefordeling i skole-hjem-samtaler i grundskolen«. Dog findes der enkelte håndbøger og artikler med råd og vejledning til lærere, lærerstuderende og forældre.

I folkeskoleloven er der heller ikke megen hjælp at hente. Der er ikke nogle direkte forskrifter, og Undervisningsministeriet har heller ikke udarbejdet retningslinjer for samtalens indhold og form, sådan som det er sket med fagene i Fælles Mål.

I F2000 - som blev produceret i et samarbejde mellem DLF, Undervisningsministeriet og KL - anbefales det dog, at samtalen mellem skole og hjem er præget af ligeværdighed:

»Vi vil ikke anbefale, at skolen fortsætter med at kalde det forældrekonsultation. Konsultation giver billeder af mødet med lægen, der spørger patienten om, hvor det gør ondt, hvorefter han stiller en diagnose og eventuelt udskriver en recept. Det er et udpræget asymmetrisk forhold med lægen som eksperten og patienten som novicen«, står der.

Den øvrige litteratur på området er tvetydig. Nogle kilder anbefaler i lighed med F2000 ligevægt og symmetri i samtalen, mens andre hævder, at samtalen som magtfrit rum er en illusion, og derfor er en symmetrisk og ligeværdig samtale umulig.

jvo@dlf.org

Powered by Labrador CMS