Tosprogede
0   133

Faste gør elever sløve

Muslimske elever, der faster, har svært ved at holde koncentrationen i timerne. Flere steder i landet forsøger man at formulere retningslinjer for fasten og skolen

Sløve elever, flere konflikter og problemer med at få en almindelig skoledag til at fungere. Sådan oplever mange lærere hverdagen under den muslimske fasteperiode ramadanen.

Lærer Astrid Fribo fra Heimdalsgades Overbygningsskole har skrevet dagbog om den netop afsluttede ramadan. Hun oplever, at elevernes indlæringspotentiale mindskes betydeligt. Hendes iagttagelser står ikke alene. Også i overbygningen på Humlehaveskolen i Vollsmose og på Nordgårdsskolen i Århus oplever de problemer i den måned, ramadanen varer.

Artiklen fortsætter under banneret

»Eleverne bliver sløve op ad dagen. Der er betydelig flere, der kommer for sent. Nogle har svært ved at klare skoledagen. Vi ændrer ikke på undervisningen, men der er dage, hvor der ikke er ret mange elever. Der gennemgår vi ikke de fagligt tungeste ting«, siger lærer Lars Koustrup, der underviser i en 9. klasse på Humlehaveskolen. Alle eleverne i klassen er tosprogede.

Rani Hørlyck er skoleleder på Nordgårdsskolen i Århus. Næsten alle skolens elever er muslimer. Også her er eleverne uoplagte og indimellem irritable.

»For de mindre børn er det frivilligt, om de vil faste, men det frivillige lægger et stort pres på barnet«, siger Rani Hørlyck.

Hun oplever ligesom på skoler i København og Odense, at forældrene siger, at børnene selv må bestemme, om de vil faste eller ej. Men samtidig lover nogle forældre deres børn pengegaver, hvis de faster.

På et skolebestyrelsesmøde i sidste uge var punktet om faste og ramadan på dagsordenen.

»Forældrene blev lidt overraskede over, at vi havde problemer. De er meget indstillet på, at eleverne skal have fuldt udbytte af undervisningen. Vi regner med, at vi næste år kan opstille nogle retningslinjer, som forældrene selv har været med til at udarbejde«, siger Rani Hørlyck.

Astrid Fribo fra Heimdalsgades Overbygningsskole mener, at det er på tide, at skolen stiller kontante krav til forældrene under fasten.

»Vi stiller krav om hjemmets opbakning. Vi skal også stille det krav, at børn i skolen ikke må faste, men derimod skal have ordentlig kost, så de kan deltage i undervisningen«, skriver Astrid Fribo i en kommentar i Folkeskolen i denne uge (læs side 22).

Pjece til muslimske forældre

På skoleforvaltningen i Københavns Kommune hører man også meldinger om sløve elever og øgede konflikter under fasten. Lederen for kontoret, der varetager tosprogsudvikling, Søren Hegnby, fortæller, at man er ved at samle en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en informationspjece, der er rettet mod de muslimske forældre.

»Det er vigtigt, at vi fortæller forældrene om de sundhedsmæssige og læringsmæssige konsekvenser. Det er den del, vi kan stå for. Det er på tide, at vi gør noget ved det. Jeg håber, at kommunens imamer vil bidrage til pjecen med pragmatiske og moderate synspunkter på børnefaste«, siger Søren Hegnby.

Pjecen skal være færdig inden næste skoleår.

Imam i København Abdul Wahid Pedersen, som tidligere har været skoleleder på den muslimske friskole Al-kownain, mener, at det er et rigtigt godt initiativ.

»Små børn skal ikke fuldfaste. Når de nærmer sig voksenalderen, kan de godt faste, når ramadanen ligger i vintermånederne, og det drejer sig om syv timer. Men vi får for alvor problemer om otte-ti år, hvor ramadanen ligger i sommermånederne. Så bliver dagene meget lange, og selv større børn vil have svært ved at gennemføre en faste på 20-21 timer. Det er vigtigt, at vi allerede nu begynder en debat i det muslimske miljø, så vi ved, hvordan vi skal takle det, når den tid kommer«, siger han.

Han mener, at børn sagtens kan øve sig på fasten uden at faste hele dagen.

»Man kunne sige, at børnene faster til klokken 12.00, hvor de spiser et større måltid og drikker, og så faster igen om eftermiddagen«, siger Abdul Wahid Pedersen.

Ramadanen

En måned, hvor muslimer faster. Under fasten må muslimer ikke drikke og spise fra daggry til solnedgang. Fasten er obligatorisk for alle muslimer, der er kommet over puberteten. Man kan dog være undtaget, hvis man eksempelvis er gravid, syg, ammende eller på rejse. Fasten ligger i den muslimske kalenders niende måned. Kalenderen er en månekalender, der består af 12 måneder. Hver måned er på 29 eller 30 dage. Således rykker ramadanen hvert år 11 dage baglæns i forhold til den vestlige gregorianske kalender. Derfor vil ramadanen om otte-ti år afholdes i de danske sommermåneder, hvor nætterne er meget korte.

Ramadanen afsluttes med Eid al Fitr, som er en meget vigtig fest for muslimerne.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
414 andre er allerede tilmeldt