Anmeldelse

Global Undervisning nummer 26

Dilemma- og demokratiundervisning

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dette informations- og nyhedsbrev nummer 26 handler denne gang om ideer og metoder til undervisning i demokrati og henvender sig specielt til undervisere på de ældste klassetrin.

Efter en kort, indledende artikel om nødvendigheden af at anvende demokrati i praksis for at lære spillereglerne gives en række ideer til øvelser, hvor eleverne får afprøvet og øvet den vanskelige kunst at argumentere, diskutere, vurdere og tage stilling. Derefter introduceres det netbaserede dilemma- og demokratispil "Global Island", der med eleverne som politikere fra fem forskellige lande har som mål at opøve tackling af dilemmaer og at formulere realistiske og fælles løsningsforslag.

Til slut vises et lille udvalg af bog- og netbaserede materialer, der kan inddrages i et forløb om demokrati. Der er også på http://undervisning.ms.dk/Dialog/ en direkte kontakt til Mellemfolkeligt Samvirke via en elektronisk dialogkupon, hvis man ønsker at kommentere eller at få råd og vejledning om ulandsformidling. Nyhedsbrevet er nu nået til sin niende årgang - og forhåbentlig får det lov at fortsætte trods regeringens uanstændige nedskæringspolitik på oplysningsområdet rettet mod den danske befolkning.

Powered by Labrador CMS