Anmeldelse

Sprogets veje

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Denne lærebog tilbyder indsigt i sprogets mekanismer for sprogbrugere, der er kommet godt i vej. Til folkeskolebrug er den for vanskelig, men selv trænede dansklærere kan finde emner og indfaldsvinkler til - eventuelt at viderebringe - fænomener, der enten volder problemer for mange, eller de slet ikke er klar over eksisterer. Den er altså en god hjælp til at udvikle et mere præcist og nuanceret sprog hos læreren selv og hos eleverne.

En stor del af bogen er sproglære, kryds og bolle og den slags. Men der er også gode kapitler om sproghistorie i forskellige afskygninger, blandt andet den nyeste. Og om sprogbrug, stilistik, betydningslære og meget mere. Desuden et kapitel med god introduktion til retorik, kort og koncist.

Der er strøet gode, autentiske eksempler ud over siderne med generøs hånd, og der er masser af relevante opgaver - lærerige for de skråsikre.

Fin opslags- og inspirationsbog til lærerbiblioteket.