"Intelligenserne skal udvikles og styrkes i sammenhænge, hvor mening, forståelse, interessedannelse og helheder dukker frem, som læring og udvikling af kompetencer". Mogens Hansen fremhæver videre, at Gardners teori skal bruges til at give en mangfoldighed af udfordringer og aktiviteter for børn til at udfolde sig i frem for at teste og udnævne børn til at være musikkloge, ordkloge og så videre.

I denne meget interessante artikelsamling introduceres, diskuteres og kritiseres Gardners intelligensteori.

Mogens Hansen står for en introduktion og diskussion af intelligensbegrebet fra g-faktoren til de mange intelligenser.

Per Fibæk Laursen diskuterer den individualisering, der ligger i både Gardners teori om de mange intelligenser og Dunns læringsstilteori. Fibæk Laursen mener, at individualiseringen har betydning for fællesskabet, og at Gardners teori netop er et redskab til at imødekomme undervisningsdifferentiering og dermed muligheden for at bevare den udelte skole. At bygge på elevernes styrkesider muliggør det, at man via forskellige veje kan nå de samme mål.

Det centrale i undervisningen er mødet mellem elever og et fagligt og kulturelt univers. Her kan man med Klafkis ord vægte det materielle, altså indholdet og stoffet, eller det formale, udgangspunktet i eleverne. Ifølge Fibæk Laursen står Gardner netop som Klafki for, at der skal være en balance mellem indhold og udgangspunktet i eleven.

I Anne Maj Nielsens artikel diskuteres teoriens anvendelse i skolen. Hun peger både på den kundskabsvinding, teorien giver mulighed for, men også på faren for blinde pletter ved anvendelse af en bestemt teori. Som eksempel fremfører Nielsen, at den måde, teorien anvendes på i praksis i skolen, er mere ensidig og unuanceret, end der er grundlag for i teorien.

I den sidste artikel diskuterer de tre bidragydere Gardners teori og dens anvendelighed i skolen: "Jeg tror, teorien rækker til midt i skoleforløbet omkring 5. klasse", anfører Mogens Hansen, videre fremhæver han, at "Gardners teori kun holder, hvis den i praksis suppleres eller kompletteres af andre teorier". Det tilføjes, at vi skal komme væk fra at betragte børnene med udgangspunkt i Gardners teori og i stedet se på lærernes undervisningsplanlægning og den pædagogiske tænkning.

En meget spændende artikelsamling, der med bid og vid kommer rundt om individualiseringens pædagogik i almindelighed og Gardners intelligensbegreb i særdeleshed.