Anmeldelse

Kender du julemanden / Kender du Tordenskjold / Kender du Tyge Brahe

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Spørger man børnene om, hvem af de tre hovedpersoner der er mest berømt, må det nok være julemanden. Men findes han? Eller er han blot en myte? Og er det rigtigt, at han bor i Grønland? For de elever, der har set Pyrus-julekalenderen "Alletiders Julemand", er det nok ingen hemmelighed, at julemanden er allestedsnærværende og stammer helt tilbage fra Tyrkiet, og at han oprindeligt hed Sankt Nikolaus. Herfra kommer myter om den hellige Sankt Nikolaus, der gennem gode gerninger kom til at fremstå som børnenes beskytter. Bogen følger historiens gang, frem til hvordan den moderne julemand fik sit udseende af Coca-Cola og siden blev international superstar.

Næst efter den berømte julemand er der nok nogle, der har set et billede af Tordenskjold på tændstikæskerne, og der er sikkert også nogle, der kan "sjunge om en helt - vidt berømt på sund og bælt". Det er virkelig en spændende biografi, der her tegnes af en ung og ambitiøs søhelt, der gør lynkarriere og deltager i mange søslag - især mod svenskerne. En rigtig drengebog med masser af mandsmod og eventyr.

Alligevel skal vi ikke glemme den verdensberømte videnskabsmand Tyge Brahe, en meget berømt astronom, der levede for mere end 400 år siden, i en tid vi kan kalde renæssancen. Det er renæssanceår i 2006, hvilket gør det meget svært at komme uden om Tyge Brahe. I bogen fortælles der både om de videnskabelige bedrifter og om hans mere private forhold, blandt andet at han havde sølv på næsen.

Bøgerne er til brug i undervisningen i dansk og historie på 3.-5. klassetrin. Alle bøgerne er nemme for eleverne at læse, og der er mange gode illustrationer, som uden tvivl vil virke inspirerende.

Powered by Labrador CMS