Kærestebreve og ungepolitik

Der er pres på, når fem elever på tværs af skoler og klassetrin får to dage til at producere en kortfilm om adgangen til fritidstilbud i Græsted-Gilleleje Kommune

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»3-2-1 action«.

Instruktør Freja Madsen fra 5.a på Tingbakkeskolen i Græsted sætter det lille filmhold i gang.

På blot to dage skal fem elever producere en kortfilm, der formidler en af otte værdier i Græsted-Gilleleje Kommunes nye børn og unge-politik. Denne gruppe skal formidle den del, der handler om, at kultur- og fritidstilbud er centrale elementer i børn og unges hverdag. Målet er blandt andet, at de unge skal være opsøgende og selv være med til at pege på tilbud, de synes er attraktive.

»Kom nu, jeg kan ikke sidde og tegne hjerter i evigheder«, siger skuespiller Mads Schack Pedersen, der til hverdag går i 9. klasse på Gilleleje Skole.

Gruppen har fået til opgave at optage kortfilmen under overskriften »kærestebrevet«. Mads Schack lader hastigt kuglepennen forme hjerter på det hvide papir, mens fotografen kæmper med at finde det rigtige sted på båndet.

»Nej, nu gør den det igen. Den vil ikke spole tilbage. Jeg skal ikke være kameramand, når jeg bliver stor«, siger fotograf Alex Backer Chrillesen, der er elev på samme skole som Mads Schack. Han forsvinder ud af lokalet for at hente hjælp. Imens gennemgår de andre historien endnu en gang. Der er intet manuskript, men eleverne aftaler løbende, hvordan historien skal forløbe.

»Det handler om at være opsøgende. De unge skal selv finde de her fritidstilbud. Det viser vi ved, at jeg ikke bare sidder og venter på en kæreste. Jeg er opsøgende. Når jeg bliver droppet af den ene pige, så tager jeg bare en anden«, siger Mads Schack.

»De, der ser filmen, kan se, at Mads selv går i gang med at arbejde for det, han vil, i stedet for at sidde og vente«, siger en anden af filmens skuespillere, Maria Wonge, der går i 7.a på Tingbakkeskolen.

Spil dig selv

Fotografen er tilbage. Kærestebrevet bliver resolut krøllet sammen og kastet i hovedet på den ene af pigerne, mens kameraets røde diode signalerer, at nu bliver der optaget.

»Hvad så, smukke? Vil du komme sammen med mig?« Mads Schack prøver at smigre sig ind med både blomster og breve, men hans udvalgte er hård.

»Helt ærligt!« siger Maria Wonge og forlader vredt lokalet.

»Cut«, råber instruktøren.

Kommunikationsrådgiver Henrik Rysbakke Nielsen kommer ind i lokalet. Han har været med til at udvikle konceptet, og det er ham og hans kollega Miguel Gasull Wrisberg, der holder fast i eleverne.

»Det er vigtigt, at I spiller jer selv. I må ikke prøve at spille en person, som I ikke selv er«, siger han.

Samtidig gør han meget ud af, at eleverne skal vise, hvad historien handler om, i stedet for at fortælle handlingen i ord.

»Er du sur, når du går ud ad døren?« spørger han Maria Wonge. »Du må godt vise det meget mere. Spark til skraldespanden eller ryk i stolene på vejen«, råder han.

Elevfotografen Alex Backer Chrillesen klipper i kameraet. Det vil sige, at han laver en række sekvenser, som kan ses sammen, uden at man umiddelbart behøver at klippe stumperne sammen.

Projektet er simpelt, ellers kan det ikke lade sig gøre på to dage. Denne morgen har gruppen fået opgaven om kærestebrevet. Efter frokost har alle grupperne set hinandens film. Derefter har de fået besked på at få budskabet fra børn og ungepolitikken med i filmen. Andendagen bruges på at pudse af og producere den endelige version. Kommunikationsfolkene klipper til sidst sekvenserne sammen til en dvd-film.

»Den første dag handler meget om at etablere et samarbejde og lære deltagerne at fortælle en historie«, siger Henrik Rysbakke.

Selv om eleverne ikke kender hinanden og kommer fra forskellige klassetrin, er det ikke samarbejdet, de synes skaber problemer.

»Det er sjovt at være med, men man skal også tage sig meget sammen«, siger Mads Schack.

»Man skal passe på, at man ikke får grineflip«, siger fotografen, før det er tid til dagens sidste gennemsyn og feedback fra kommunikationsrådgiverne.

Politik for børn

De otte punkter i Græsted-Gillelejes børn og unge-politik blev skrevet om til otte ledetråde i et sprog, som børn og unge kan forholde sig til. Hver ledetråd er blevet til en kortfilm, hvor eleverne tolker værdien bag udtrykkene.

. Hør og se os: Vi kan regne med at blive set, hørt og taget alvorligt i Græsted-Gilleleje Kommune

. Sammenhæng i vores livVi kan regne med, at de voksne arbejder sammen - for vores skyld

. Vi er forskellige: Vi kan regne med, at de voksne tager hensyn til, at vi er forskellige

. Vi bliver inddraget: Vores meninger tæller også med

. Alle er gode til noget: Vi kan regne med, at de voksne først og fremmest ser det, vi er gode til

. Fritid er vigtigt: Vi kan regne med, at alle børn og unge kan finde mindst et fritidstilbud, de synes er sjovt og spændende

. Bekymringer tages alvorligt: Vi kan regne med, at vi får en hjælpende hånd, inden det går galt

. Vi er mennesker - ikke sager: Vi kan regne med, at vi bliver set som mennesker - ikke som sager.