Ledelse skal sikre fagligheden

Det er ikke færdige manualer fra Christiansborg, der skal sikre mere faglighed i folkeskolen, men kommunerne. Især skoleledere skal trække læsset, mener Bjørn Dahl, KL's skoleansvarlige

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Obligatoriske test, som er på vej, selv om de forsinkes et år, er et forvarsel om, hvad der kan ske. Nemlig at politikerne på Christiansborg sender en kogebog ud til kommuner og skoler, som i detaljer forklarer, hvordan folkeskolen skal køres. Det mener formanden for KL's børne- og kulturudvalg, Bjørn Dahl.

»Det ønsker jeg ikke. Jeg er tilhænger af, at vi i kommunerne har ansvaret«, siger Bjørn Dahl, der også er borgmester i Roskilde. Han mener, at en detailstyring fra Christiansborg er et angreb på det kommunale system og dermed også på skoleledere og -lærere.

Men viser de seneste OECD-rapporter ikke, at kommunerne ikke lever op til det ansvar?

»OECD peger på noget, som vi ikke gør godt nok. Så kan jeg som lokalpolitiker og som KL-ansvarlig på folkeskoleområdet enten kaste håndklædet i ringen og fralægge mig ansvaret og sige, at vi ikke kan løse opgaven, eller jeg kan gå i offensiven og sige, at vi tager kritikken til os, vi vil gøre noget ved det, og vi vil gå i gang hellere i dag end i morgen«.

Det betyder, at KL kræver af kommunerne, at fagligheden skal op, og for at sikre det er der brug for mere ledelse, mere evaluering, mere efteruddannelse og mere linjefagskompetence, mener Bjørn Dahl.

Aftale eller afværge

På Danmarks Lærerforenings kongres i september tilbød foreningen at indgå en aftale med KL og undervisningsministeren om at halvere antallet af dårlige læsere i løbet af fem år. Et tilbud, som Bjørn Dahl straks afviste og kaldte en afværgedagsorden.

»Jeg tror, at der ligger en skjult dagsorden, som handler om, at formand Anders Bondo Christensen og resten af DLF's hovedstyrelse har ryggen mod muren. De er blevet kørt over af staten med nationale test, de er ved at blive kørt over, når vi taler styrkelse af skoleledelse. DLF's ledelsesforestillinger er fortidige, og de holder ikke. De går ud på, at lærere leder sig selv«, siger Bjørn Dahl. At halvere antallet af dårlige læsere er et mål, han ikke kan være uenig i, men det skal nås på en anden måde. Der skal fokuseres på ledelse.

Anders Bondo forstår ikke, hvorfor Bjørn Dahl har den opfattelse af DLF's lederforestillinger. Han mener, at KL og DLF ser meget ens på skoleledelse.

»KL har selv sagt, at det er vigtigt, at vi får en styrket pædagogisk ledelse, og at lederne får tid til at komme ud i undervisningen og være aktive i forhold til lærernes undervisning. Det er vi helt enige i. Det er det, vi har signaleret på lærernes kongres, så jeg er ikke klar over, om Bjørn Dahl helt hører, hvad det er, vi siger. Ledelse er en væsentlig del af projektet«, siger Anders Bondo, som endnu ikke har opgivet at få KL med på aftalen.

Prioritering af efteruddannelse er en ledelsesopgave

Rammestyring betyder, at det er skoleledernes ansvar, at pengene blive brugt til folkeskolens vigtigste opgaver. Men det sætter skolelederne i et dilemma, fordi der ikke er råd til det hele, mener formand for Roskilde Lærerforening, Niels Thulin.

»Skolelederne gør det ikke af ond vilje, men de kommer ofte til at nedprioritere efteruddannelsen, fordi det ikke virker så presserende, som at eleverne skal have en ekstra dansktime for eksempel«, siger Niels Thulin.

Bjørn Dahl mener, det er et ledelsesproblem.

»Skolelederne får en pose penge, og så må de prioritere. Hvis ikke en tilstrækkelig del af pengene går til efteruddannelse, så er man ikke sit lederjob voksent. Lederen skal lede, og det er at prioritere«, siger han og mener, at kommunerne ikke skal afsætte flere midler til skoleområdet. Pengene skal fordeles sådan, at de lærere, der har brug for efteruddannelse, kommer af sted. Hvorvidt der er brug for flere tilbud om efteruddannelse, er han i tvivl om.

»Her må jeg erkende min manglende viden, så det vil jeg nødigt kloge mig på. Men hvis der efterspørges nye kompetencer, som kræver, at lærerne får udviklet deres videnniveau, så må man tilpasse udbuddet af efteruddannelse efter det«, siger han.

Det kan være ny viden om, hvad der virker inden for specialundervisning, om hvordan man inkluderer flere i normalsystemet, og hvordan vi får børn med anden etnisk baggrund end dansk til at få mere ud af undervisningen.

En undersøgelse, som Roskilde Lærerforening har gennemført, viser, at lærerne i Roskilde gennemsnitligt får 21,2 timer om året til efter- og videreuddannelse. Niels Thulin mener, at det er utilstrækkeligt, og at manglende efteruddannelse af lærere er et problem landet over.

»Det er svært at svare på, om 21,2 timer er nok. Men jeg kan henholde mig til, at lærerne er den faggruppe blandt kommunalt ansatte, der har flest resurser per person til efteruddannelse. Sådan skal det også være, og det vil jeg til enhver tid kæmpe for«, siger Bjørn Dahl.

Trekanten skal fungere

DLF mener, der skal være en læsevejleder på hver skole. Som det er nu, har næsten alle kommuner en læsekonsulent ansat, og efter kommunalreformen mener Bjørn Dahl, at der vil være én i hver kommune. »Jeg er i tvivl om, hvorvidt det er klogest, at der er en læsevejleder på hver skole, eller om det er bedre med et centralt korps, der kan tage ud på skolerne og hjælpe«.

Men hvis børnene skal lære at læse, er skolerne nødt til at få hjælp fra forældrene.

»Det er trekanten mellem politikere, lærere og ledere ude på skolerne og forældrene. Den trekant skal fungere, for at vi skal lykkes«, siger han. At børnene er udhvilede, når de kommer, har fået et solidt morgenmåltid, har læst deres lektier, og at der er orden i pennalhuset, er forældrenes ansvar, og lokalpolitikere skal appellere til forældrene om at tage det ansvar.

Forældrene skal også sørge for at fortælle deres poder, at de skal høre efter, når læreren siger noget.

»Virkeligheden er, at lærerne skal bruge mere og mere af deres arbejdstid på at skaffe sig ørenlyd, og det vil jeg som skoleejer og arbejdsgiver ikke finde mig i«.

Powered by Labrador CMS