Elever sætter sig i spil

I samarbejde med en rigtig komponist og fire musikere komponerer elever fra 4. klasse egne musikstykker, der handler om nattergale, diamanter og vampyrer, der danser

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Min kanin er død« er titlen på et musikstykke, som er blevet komponeret i Musikhuset i Sønderborg.

»Det handler om en pige, hvis kanin dør, og så bliver hun rigtig ked af det. Men så får hun en ny«, forklarer Mette og Louise, som har komponeret stykket.

De går i 4.a på Dybbøl-Skolen i Sønderborg, og sammen med resten af klassen deltager de i projekt »Små Komponister«, hvor skoleelever skal komponere egen musik.

Rundt i hele Musikhuset sidder, ligger og står eleverne og arbejder på deres partiturer. Et partitur er et ark eller hæfte, hvor noderne til de forskellige stemmer eller instrumenter er skrevet op i linjer under hinanden. I grupper på to eller tre udformer de deres partiturer på store stykker papir a cirka en halv gange en hel meter. Nogle tegner rigtige noder, mens andre tilføjer forskellige symboler, som viser, hvad og hvordan musikerne skal spille. Det kan være en kort streg for en kort tone og en længere streg for en lang tone.

Mange tegner også tegninger på partituret, som viser, hvad de tænkte på, da de komponerede musikken. De fleste bygger deres kompositioner op over konkrete handlinger, og derudfra beslutter de, hvordan musikken skal lyde. Mads og Martin komponerer et stykke, der hedder »Krig«, og de har valgt, at klarinetten skal spille til sidst, hvor »de gode« har vundet. »Den er så glad og frisk - lidt ligesom fuglefløjt. Derfor kommer den til sidst«, siger drengene.

Kompositionerne er elevernes egne, men komponist Peter Bruun hjælper til og rådgiver om det praktiske. »Man kan ikke spille på både tamtam, lilletromme og triangel på én gang. Ham, der spiller på slagtøj, har jo kun to arme«, var et af de råd, Mette og Louise fik med på vejen, da de komponerede musikstykket om den døde kanin.

Deres helt egen musik

Det er sidste dag i den fem dage lange projektperiode, og der kommer fire musikere fra Sønderjyllands Symfoniorkester, som skal spille børnenes musik. Derfor er elever, lærer, komponist og projektleder ved at lægge sidste hånd på de forskellige musikstykker.

»I skal have taktstreger på, så Søren ved, hvornår han skal trække vejret. Ellers bliver han jo helt blå i hovedet«, siger musiklærer Anker Hansen, da han kigger et par drenge over skuldrene, mens de arbejder på deres partitur.

De to drenge er helt klar over, at taktstregerne er nødvendige, »men dem sætter vi bare på til sidst«, forklarer de musiklæreren.

Anker Hansen er sikker på, at børnene får rigtig meget ud af at være med. »De har lyst til det, de synger i bussen på vej hjem, og de glæder sig. Mange, der er fagligt svage, får store sejre her, for alt, hvad de gør, er rigtigt, og det bygger på deres egne idéer«, fortæller musiklæreren.

De sidste korrektioner

Generalprøven byder på ti meget forskellige musikstykker. »Regn og sol«, »Diamantgrotten«, »Nattergalens Flugt« og »Vampyrens Dans« er bare et udpluk af elevernes kompositioner.

De fire musikere giver sig i kast med »Regn og sol«, som er komponeret af Nicki og Kristian, og drengene har kun et par rettelser til musikerne.

»Nogle gange behøver du ikke slå så hårdt på trommen«, forklarer Kristian, og musikerne prøver en gang til, mens de tænker over drengenes instrukser. »Er det sådan?« spørger komponist Peter Bruun, da klarinettens sidste tone har lydt. Drengene nikker. »Det lød, ligesom vi havde regnet med«, siger Kristian bagefter. »Lidt bedre faktisk«.

Projektleder Mette Dinesen har set en tydelig udvikling gennem de fem dage, hvor eleverne har været i gang.

»De har fået mere mod og er blevet mere bestemte. Nu tør de godt sige det til musikerne, hvis de ikke spiller, som de vil have det. Det gjorde de ikke den første dag«, siger hun.

Så er det Louises og Mettes tur til at komme med de sidste korrektioner til »Min kanin er død«.

»Her skal det lyde, som om pigen siger, at hun ikke vil i skole. Det skal være stortrommen, for hun er sur«, forklarer Louise, mens hun peger på partituret. I fællesskab med slagtøjsmusikeren, Henrik Cornelius, bliver Mette og Louise enige om, at morens svar skal være fire slag på lilletrommen. »Jo du skal så«, svarer lilletrommen.

Musikstykket får en lykkelig slutning, for på opslagstavlen i Rema ser pigen en seddel med en adresse, hvor der bliver givet gratis kaninunger ud. Mette og Louise er godt tilfredse med, hvordan musikerne spillede deres komposition. »Det bedste er det første, hvor de alle sammen spiller samtidig«, siger de to piger.

Generalprøven er færdig, og eleverne skal med bussen tilbage til Dybbøl-Skolen. »Husk nu pennalhus og jakker«, må læreren minde dem om, inden de forlader Musikhuset.

Det er jo en helt almindelig 4. klasse.

»I skal have taktstreger på, så Søren ved, hvornår han skal trække vejret. Ellers bliver han jo helt blå i hovedet« Musiklærer Anker Hansen

Læs mere

Powered by Labrador CMS