Særlige tilbud til særlige børn

Kandidat for Socialdemokraterne i Århus, Camilla Fabricius-Jensen, vil byde ind med sin viden om skole og specialundervisning

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det vigtigste for Camilla Fabricius-Jensen er at være med til at skabe et ordentligt skoletilbud til alle børn. At der er særlige tilbud til særlige børn. At man ikke for enhver pris vil inkludere, men tør sige, at der er nogle, der ikke er plads til i normalklassen. Og så bruge specialskolernes faglighed og viden i folkeskolen.

Camilla Fabricius-Jensen blev uddannet lærer i 1999 og har siden arbejdet på Langagerskolen i Århus - en specialskole for børn med autisme og Damp. Hun er 34 år og kandidat for Socialdemokraterne til kommunevalget. »De børn, der kan magte det, kan være i normalklassen, hvis det ikke går ud over klassen. Og det er svært at stille regler op, for det kan være forskelligt, hvad man magter fra klasse til klasse og fra kommune til kommune«.

Men hun tror, man godt kunne skabe et effektiviseret tilbud på specialundervisningsområdet, hvis strukturen var mere stringent bygget op. Der er for meget, der sker for tilfældigt i dag.

Ro til lærerne

»Jeg har frygtet, hvad der vil ske med specialskolerne, når de skal overflyttes fra amter til kommunerne, men jeg synes, tonerne i debatten har ændret sig væk fra total inkludering. Så nu har jeg bare en sund skepsis«, siger hun.

»Men vi skal holde fast i, at der skal være specialviden. Vi kan ikke bare bruge politikermodeller eller djøf'ere, der kun tænker i tal. Men jeg tror, man kan opbygge et godt tilbud også inde i folkeskolen«. »Mange ved ikke, hvad der foregår i folkeskolen, og så kan jeg byde ind«.

Camilla Fabricius-Jensen mener, at man kan styrke fagligheden ved at give lærerne mere ro til at arbejde og ikke komme med nye planer og politikker hele tiden. »Det stresser lærerne utroligt meget«.

Men er det realistisk i dagens samfund at skabe ro?

»Ja, det tror jeg, og man kan jo se, at når der er ro, så skabes der fornuftige udviklingsarbejder. Sådan nogle spirer fra bunden«, siger hun.

Lektiecafé på alle skoler

Hvis folkeskolen skal være med til at bryde den negative sociale arv, skal alle partier gå sammen og give det højeste prioritet. For det kræver resurser og vilje, mener hun.

»Men hvis ikke folkeskolen skulle kunne bryde den negative sociale arv, så ved jeg ikke, hvem eller hvad der kan, for det er jo dér, alle børn er samlet«. Camilla Fabricius-Jensen ønsker lektiecaféer til alle skoler. For især de tosprogede børn skal have en mulighed for at læse lektier et sted, hvor de kan få ro og hjælp. Et sted med kvalificeret personale.

Og så mener Socialdemokraterne i Århus, at en pulje af hver skoles decentrale midler skal øremærkes til lærernes efteruddannelse. Sådan at pengene er afsat, og skolen ikke kan bruge midlerne til noget andet.

Fire mærkesager:

. børn med særlige behov i folkeskolen

. et godt og rigt fritidsliv lige fra sport til maleskole

. ligestilling

. beskæftigelse - med særligt fokus på de svage grupper.

Tre skolemærkesager

. gode tilbud til de særlige børn

. ordentlig faglighed også til børn i specialundervisningen

. flere forskellige tilbud til 10.-klasse-eleverne.

Lærere i politik

Den 15. november er der kommunalvalg. Nogle lærere nøjes ikke med at sætte et kryds på stemmesedlen. Mange stiller selv op til de nye kommunalbestyrelser. Vi har spurgt nogle af dem om deres motivation for at stille op og deres syn på skolepolitikken.