"Vi er meget glade, men vi har jo hele tiden været overbeviste om, at vores nye uddannelser ville have gennemslagskraft", siger fungerende uddannelseschef Arne Carlsen.
Han oplyser, at 50 af de tilmeldte til de ny kandidatuddannelser i pædagogisk sociologi, pædagogisk filosofi og i didaktik, er universitetsbachelorer.
"De fandtes jo ikke på de gamle kandidatuddannelser, hvor praksiserfaring var et krav. På kandidatuddannelserne er bachelorer fra universiteterne og nyuddannede fra seminarierne og de andre mellemlange uddannelser nu en prioriteret målgruppe", siger Arne Carlsen.
De nye masteruddannelser er derimod beregnet for lærere og pædagoger, der har arbejdet i en årrække.
DPU har i år haft et særoptag på de gamle kandidatuddannelser, hvor 400 studerende også er startet. Det var de mennesker, der i september sidste år var startet på en diplomuddannelse med henblik på en kandidatuddannelse, som på den måde er blevet sikret, at de kan gøre deres uddannelse.
"På længere sigt er det ikke meningen, vi skal over 2500 studerende samlet - nu har vi 2800 på grund af særoptaget", siger Arne Carlsen. Men han forventer endnu større optag på de nye uddannelser i de kommende år, hvor DPU udvider med yderligere tre kandidatuddannelser og yderligere tre masteruddannelser.
400 studerende på DPUs nye uddannelser
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.